Rabarber i sæson
8. juni 2022

Rabarber i sæson

Jeg tror ikke det kommer bag på mange, at jeg holder utrolig MEGET af rabarber. Til min første mors dag med Karla havde min egen mor sørget for rabarberplanter fra Karla, jeg kunne plante ud. De planter har fulgt mig selv lige siden. De er blevet plantet, gravet op, plantet, gravet op og lige nu glæder jeg mig bare helt ustyrligt til, at de igen skal plantes – denne gang i min kommende have. Nøj hvor jeg glæder mig!

Nå men det skulle jo faktisk handle om rabarber. For 5 år siden skrev jeg faktisk også et helt blogindlæg dedikeret kun til rabarber haha. Og det er vist ved at ske igen her, kan jeg mærke.

Jeg synes, rabarber er den perfekte sommeringrediens. De er både søde og sure og de kan bruges på så mange forskellige måder alt efter, hvordan de bearbejdes.

Når rabarberne virkelig er på sit højeste kan de VIRKELIG blomstre og man kan næsten få følelsen af, at have for mange rabarber. Men du kan aldrig få for mange rabarber. Er du ved at blive løbet over af rabarber, og kan du ikke nå at bruge dem mens de er friske? Jeg høster dem altid, skærer dem i mindre stykker og gemmer dem i fryseposer med 100 g. i hver på frys. Det er så skønt altid at kunne tage en pose rabarber fra frys til diverse bagværk og kager.

Rosa sommerdesserter med koldskål

Opskrifter med rabarber

Jeg har lavet et hav af opskrifter gennem tiden med rabarber, som tilbage i 2017 hvor jeg delte min helt klassiske opskrift på hjemmelavet rabarbersaft eller da jeg lavede fødselsdagslagkage til min mor med rabarber.

Senest har jeg brugt rabarber i en helt klassisk rabarbercrumble tærte. Crumble eller smuldredej som nogen også kalder det, er simpelthen genialt! Det bliver næsten ikke lettere, men smager skønt. Derfor synes jeg også det er den perfekte gæstekage over sommeren.

Rabarbercrumble

I denne tærte har jeg bagt rabarbercrumblen i en sprød mørdej. Men har du ikke tid til at lave en mørdej, så kom rabarberne direkte i en skål (der tåler ovn), smuldrer crumble herover og bag dem i ovnen.

Klassisk tærte med rabarbercrumble

Rabarber på forskellige måder

Rabarber kan jo bruges på en alverdens måder. De kan bages som i en crumble – helt nemt og simple. Men rabarber kan også bruges i drinks, i mousser, til marmelade, i hjemmelavet is og meget mere. For ikke at glemme hjemmelavet koldskål med rabarber! Mere sommer bliver det bare ikke.

Portionsanrettede rabarbercheesecakes i By Ditte Julie stel

Vegansk rabarberkage

Søde Anette fra Mad med glød har lavet en vegansk rabarberkage, som i simpelthen ikke må snyde jer selv for heller! En lækker og svampet kage med en cremet og let syrlig topping. Mums!

Rabarber kokoskage med creme og friske rabarber