
25. august 2018
Volume i håret og næsten ingen hårvask
For nogle dage siden lagde jeg en video op på min instagram, hvordan jeg får volume i håret samt hvor lidt jeg vasker hår. Det har ført til mange spørgsmål, hvilke produkter jeg bruger samt hvordan jeg undgår for meget hårvask, nu hvor jeg også træner en del.
Lad mig lige starte med at slå fast. Jeg synes på ingen måde det er ulækkert, kun at vaske hår 1-2 gang om ugen. Håret har ikke godt af al den vask, og slet ikke, hvis man gerne vil have sundt hår.
Jeg træner 2-4 gange om ugen alt efter tid, og når jeg har været ude og løbe, så sveder jeg naturligvis også. MEN, jeg vasker ikke mit hår – for det er så lidt sved i håret. Det lader jeg tørre af sig selv eller føner med koldluft.
Volume i håret
Den dag på ugen, når jeg vasker hår, så bruger jeg følgende produkter:
- efter hårvask en smooth spray for beskyttelse.
- herefter en volumespray helt nede i hovedbunden.
- også en god argan olie til spidserne
Så føner jeg håret og glatter eller krøller det. Afslutter med en Finish spray, som gør det holder længere.
Det er faktisk “bare” det jeg gør, også har jeg et lækkert hår de næste par dage.
BONUS info, har du et stort og vildt hår, er denne maske til håret virkelig god.
UNDGÅ HÅRVASK
Jeg har lækkert hår i 3 dage og så begynder det at fedte en lille smule, også bruger jeg en god tørshampoo. Når det begynder at blive kritisk, så tager jeg håret op. Så ser man ikke det fedter så meget.
Jeg kan også godt finde på at bruge hårbånd, hvis jeg gerne lige vil trække den en ekstra dag eller to.
Det tager tid, og det kræver tålmodighed og tilvending. I starten er det virkelig svært og kan huske mit hår fedtede helt vildt på dag 2. Særligt de dage, hvor jeg havde løst hår. Hvorfor så det? Jo, når jeg har løst hår, så kører jeg gerne mine fingre igennem flere gange og det fedter.
Giv det tid og start med at strække det en dag, og så to dage og så tre dage og sådan fortsætter du. Til sidst har du vænnet dit hår til kun at blive vasket 1-2 gange om ugen.
VIGTIG VIDEN
Det er vigtig du ikke tror det er selve hårvasken, som er skadeligt for håret, og dermed “bare” lige skyller det igennem. Det dur heller ikke. Det må ikke blive vådt, tørret eller igennem en varmbehandling. Giv slip på tanken om, at det er ulækkert kun at vaske hår 1-2 gange om ugen. For det er det IKKE! 🙂 Det er derimod møgsundt for håret!
Træner du ligesom jeg, så lad håret lufttørre efter træning eller tør det med kold luft.
Læs mere:
Mini model eller bare en glad dreng
Bryllupsmesse – en verden af inspiration – bag om
Mine bedste råd mod skoldkopper