Vores eventyr til Mexico – del IIII
18. februar 2018

Vores eventyr til Mexico – del IIII

Så blev det tid til Mexico

Rejsen er planlagt i samarbejde med Svanerejser. Derfor kan blogindlægget indeholde reklame, men rejsen er betalt af os selv. Svanerejser har været på sidelinien og strikket rejsen sammen til os efter vores ønsker. 

Efter 14 eventyrlige dage på Cuba rejser vi videre til Mexico for at runde vores ferie af. Ingen af os har ej heller været i Mexico før. Jeg har som ung været i Florida, og forestillede mig faktisk Mexico lidt i samme stil.

Playa del Carmen

Da vi landede i Cancun i Mexico, og blev kørt til første stop på rejsen, Playa del Carmen, var det med åben mund og store øjne – shit en forskel. Som en tidsrejse fra OLD Cuba til 2018 :O WAUW!!! Vil sige det sådan, at det er lidt synd for Playa del Carmen, at vi kommer fra netop Cuba, for vores opfattelse af byen var meget, ja hvad skal jeg sige….. turistet.

Vi triller igennem byens gader og der ligger det ene fancy hotel efter det andet. Det ene mere vildt og crazy end det andet. Så triller vi forbi den helt store gade, som løber fra færgeområdet og helt op i den anden ende af byen. Ca. midt på denne lange gade fyldt med liv, butikker, restauranter og barer ligger vores hotel ned af en lille sidegade.

Vores hotel er så fint, så smukt og yndigt. Ligger kun 100 meter fra stranden og 20 meter fra GADEN! Alt er godt. Der ligger hørepropper på sengene, da vi kommer op på værelset. Det undrer os en smule, men tænker ikke mere over det. Indtil kl. bliver 23, og barerne omkring hoteller begynder at spille højt musik. Det gør de så hver aften indtil kl. 02-03 stykker. Faktisk var det som sådan ikke et problem, og vi sov ikke med hørepropperne 😉

p2053260

Stranden lige ved os er fin nok, og der er dejligt, men også vanvittig mange mennesker. Så dagen efter gik vi længere ned af stranden, og fandt et sted at slå os ned. Meget mere roligt og hyggeligt. Faktisk kun 6 blokke fra vores hotel. Men næste dage lovede vi Karla at blive ved poolen, så hun kunne lege bedre. Planen var, at vi i Playa del Carmen intet skulle andet end strand og pool, idet Cuba havde været mere rund rejse, og nu skulle børnene have lov at slappe helt af og lege. Det vidste sig, at vi faktisk var de eneste, som brugte hotellets pool, så vi følte vi havde booket et private house med pool. Nørj hvor var det hyggeligt. Marck hentede i ny og næ øl og iskaffe i den lokale butik nede ved stranden og tog med op til “vores” pool. Vi nød virkelig timer her helt alene som familie.

Nogle dage om eftermiddagen/aften gik vi lidt væk fra det store bybillede, for at se den anden side af turistfælden 🙂 Du skal ikke mere end 500 meter væk fra GADEN, og så står du midt i den lokalvenlig del af Playa del Carmen. Ret hyggeligt, og mere ordinært.
p2063264

p2103468 p2103472

Cozumel

Svanerejse havde planlagt en dagstur for os til øen Cozumel, som ligger kun 40 min. sejlads fra Playa del Carmen. Jeg glædet mig helt særligt til denne dag, fordi jeg på Cozumel skulle besøge en chokoladefabrik/farm, og lave min egen chokolade. Meeeen sådan gik det ikke helt. Men stadig en meget fin tur!

Først blev vi kørt ud til den første Maya landsby på øen og herefter ud til øens teaqlia fabrik. Her skulle der smages på rigtig teaqila. Bagefter blev vi kørt til The Mayan Cacao Company. Desværre havde det ikke meget med chokolade at gøre, men mere et show for turister. ØV! Men selve historien omkring mayanerne og kakaoens betydning for dem var vildt interesant. Jeg fik dog lov til at smage på ren kakao/chokolade, som lige var blevet lavet. Havde bare så håbet jeg selv skulle have fingerne i det. Jeg købt naturligvis lidt chokolade med hjem 😀

p2073313 p2073316   p2073329

Bagefter lege Marck og børnene, imens jeg var på et mexicansk mad-skole-hold, hvor jeg skulle lave en tre rettes menu. Det var faktisk super hyggeligt.

cozumel

Tulum

Efter 7 dejlige dage i Playa del Carmen var vi mere end klar til at komme videre og se noget andet. Turen går lidt længere syd på, Tulum. Køreturen til Tulum tog ca 1 time fra Playa del Carmen, og da vi rammer byen Tulum og køre ud mod vandet og ned af hele strandsiden, bliver jeg mere og mere glad. Nørj hvor er her fedt! Her er så afslappet, autentisk og meget mindre turistet. Ikke at her ikke er turister – tvært imod – men det er ikke på den der amerikanske måde med store butikker og hiven og flåen i en, men mere på den der back-packer måde. Shit her er lækkert og LIGE OS!!!

Vores hotel ligger ca. midt på hele stranden, og kan varmt anbefales. Vanvittig lækkert hotel og skøn placering!

Ligesom alle andre i Tulum, legede vi også cykler og cyklede rundt i Tulum og oplevelede en hel masse. Særligt stemningen. Vi havde heldigvis en bæresele med til Albert, så han kunne sidde på min ryg og Karla fik lavet et cykelsæde. Ja, cykelhjelm var ikke en mulighed, og det havde vi det faktisk okay med. Vi var trods alt i ferieland, og her tænkes anerkedes.

p2103492 p2103495

p2143772

Vi cyklede blandt andet ud til ruinerne i Tulum. Det var den mulighed vi havde med to små børn, og Marck var lykkelig for at få lidt historie!

Helt personligt var vi kede af vi ikke havde længere tid i Tulum, for stedet/byen er himmelsk. Vi hyggede os sådan i den smukke by! Særligt hele strand delen. Her lå et hav af spisesteder, isbar, barer og små butikker. En smuk boheim-stil og stemning over alt. Så meget en stil, som skaber ro og afslapning, når man er på ferie.

p2143761 p2123628

Der er så mange anbefalingsværdige spisesteder og meget andet. Men jeg vil gerne fremhæve en isbar, Gelato, som kun lå få meter fra vores hotel. SHIT det er vanvittig god is. Tæt på noget af det bedste jeg nogensinde har smagt. Vi fik thailansk mad en aften på Canopia, og vi klappede i vores små hænder af lykke. Det var så velsmagende og nærmest som at sidde i Thailand. Vildt godt! Vi nød to gange at spise på Mateos, som lavede vildt god mexicanskmad. Virkelig gode drinks også 🙂

p2123621p2133693

Faktisk lavede vores eget hotel/spisestedet på vores hotel, Mia Beach Club rigtig rigtig lækker mad og drinks.

p2113534

Stemningsbilleder

Lad mig slutte vores bryllupsrejse og min dagbog af med lidt stemningsbilleder fra Mexico. Tak fordi du læste med 🙂

p2073292p2083371  p2093410p2103493p2103502 p2103515 p2113525 p2113527solopgang-tulump2113537   p2113558  p2113587  p2123626       p2143796

GemGem