Vores rejse til Indonesien og Fillipinerne – Bohol og Boracay – Del IIII

Turen går videre til Øen Bohol og Boracay på Filippinerne. Dette bliver vores to sidste stop og dermed også sidste indlæg om vores rejse igennem Indonesien og Filippinerne.

Kære dagbog…

Rejsen fra El Nido til Bohol….

Rejsen til Bohol var virkelig lang og hæslig. Om det skyldes, at vi kommer fra El Nido, skal jeg ikke gøre mig klog på, men en ting er sikkert: Vores rejse hertil er den mest almindelige, og kan ikke anbefales! Vi ville ønske, at vi havde taget den dyre løsning – at flyve direkte til Boracay!

Men vi valgte at flyve til Cebu og herefter køre de små 13-14 km, der er ned til havnen. Herefter ventede 1 times sejllads med færgen. Sikke et mareridt! Trafikken i Cebu City er nærmest værre end i Manila, og de få kilometer ned til havnen tog 1,5 time at køre. Kaoset ved havnen, billetboderne og alle de tusinde af forvirrede turister, og for ikke at tale om personalet – gisp – det hele var ren kaos. Jeg ville dø af stress efter en uge som ansat der. Den mølle, man skal igennem efter man har købt billet, er nærmest den værste. Bådturen til Bohol foregik i en kummefryser af en færge. Med andre ord – too much aircon! Og så toppede de lige turen med at vise filmen ”The Impossible” (Filmen om Tsunamien) – tak for den!

Den dyre løsning er at tage et lille fly fra Cebu til Bohol – som vi til hver en tid ville have foretrukket. Derfor valgte vi også, at turen herfra skulle foregå med fly 😉

Ture vi tog på Bohol

Vi har været på nogle skønne turer her på øen. Vi lejede en privatbil og tog på tur rundt på øen. Bl.a. til Chocolate Hills. WOW! Trods dårligt vejr og mange skyer, som hang tungt ned over de smukke ”chokolade” bakker, var det et helt særligt syn! De kendte bjerge har fået navnet, fordi græsset på bjergene bliver chokoladebrunt i tørkeperioden. Vi rejste som bekendt i regntiden, så bjergene var smukke og grønne. De står helt identiske med deres bløde, runde buer. Det var et helt særligt syn.

Vi hoppede også på en sejltur i en privat båd (ja, vi er ikke fans af gruppeturer) kl. kvalme om morgenen, for at komme ud og se delfiner. Og vi var heldige. Vi så dem flere gange, og det var et kæmpe ønske, der gik i opfyldelse for Karla. Det var faktisk en stor oplevelse for begge børn, også selvom det var svært at stå så tidligt op.

Derudover besøgte vi nogle øer og den berømte sandorm, som er en sandbanke, eller en slags ø, som ved lavvande dukker op midt ude i vandet.

Vi besøgte også de berømte spøgelsesaber, som kun bor her på Bohol. En tur vi tog for børnenes skyld, og det var et kæmpe hit.

Vi blev anbefalet at tage til Oslob og svømme med hvalhajer. Og ingen tvivl om, at vi gerne ville opleve det, men ikke på betingelse af, at de kære hvalhajer er i ”kunstigt” fangeskab og bliver holdt inde i et område til os turister. Sådan noget støtter vi ikke, og derfor blev det ikke noget, vi gjorde.

Helt ærligt, så har Bohol bestemt noget at byde på. Der er stranden Alona Beach, som er super smuk og Alona by, som er hyggelig og med mange gode madsteder, men jeg kan ærligt ikke slutte af med at sige, at Bohol er en ø, jeg nogensinde vender tilbage til.

Vi boede lidt ude for Alona. Hotellet hed Flusing Meadows.

Hvorfor….

Jeg er rejst til Filippinerne for at få filippinsk mad, kultur og oplevelser, ikke for at se flere gågader med koreanske og kineske supermarkeder, spisesteder og kinesisk sprog, tegn og skilte overalt. Hele byen Alona er lavet til deres massive tilstedeværelse, hvilket jeg synes er synd! MEGET faktisk. Det gør, at byen ikke er autentisk og filippinsk nok til os, som i fx El Nido.

Boracay

Fra Bohol fortsatte vores rejse til øen Boracay, som også blev endestationen for denne gang. Vi sluttede af med 9 dage i Boracay, men med lidt mere ro, så vi lige kunne komme ned i allerlaveste gear, hvis vi overhovedet kunne komme længere ned i gear uden at skide i bukserne 😉 Ej, det var mest af alt fordi der ventede os en lang rejse hjem til kolde DK. Vi havde ikke lyst til, at den rejse skulle komme 2-3 dage efter en anden rejse, grundet en ny destination.

Velkommen til Paradise……!

Da vi ikke ønskede at rejse tilbage til Cebu via færge og trafik-helvede, valgte vi at flyve fra Bohol til byen Clark og herefter med et lille fly til Boracay, Caticlan hedder det. Derfra kørte vi ned til havnen og tog en speedbåd til selve øen, Boracay. Fra Bohol havde vi fundet to hoteller; et i Station 2 og et i Station 1. Til info kan man ikke komme ind på øen, hvis man ikke allerede har booket et hotel og har en retur billet.

Boracay har været lukket ned i hele seks måneder pga. forurening og slitage fra de mange turister. De har indført mange regler og høje straffe for at smide affald, kaste anker over koralrev osv. De har virkelig taget ansvar overfor naturen. I dag er øen ryddet op og her er meget smukt igen – på strandsiden. Resten af øen kæmper stadig med oprydning, og nedrivning af bygninger og renovationer (ikke at jeg har været her før, men det kan vi se på billeder og høre på folk).

Her er mange mennesker, så paradisøen får vi ikke for os selv. Det havde vi heller ikke regnet med – så naive er vi ikke – men her er vanvittigt mange kinesere, koreanere og lokale, som tager herud på ferie. Alle os fra Europa fylder utroligt lidt herpå øen. Men heldigvis elsker vi solen, og derfor ligger vi på stranden som de eneste om dagen, hvor resten ligger i skyggen. Nogle få opholder sig på stranden med massive mængder tøj på – simpelthen for underholdende.

Men ord kan ikke beskrive, hvor lækkert her er. Stranden og vandet er en DRØM og som taget ud af et katalog. Det er en af de smukkeste og mest børnevenlige stande vi har besøgt. Det bedste sted at afslutte så fantastisk en ferie, som jeg ved jeg vil savne utroligt meget!

Vi havde valgt et billigt hotel de første 4 dage ved Station 2 og et lidt mere luksuriøst hotel de sidste 4 dage ved Station 1.  Første hotel hedder Hey Jude og det gav vi 351,- for pr. nat. Det andet hedder Fridays og det gav vi 1540,- pr. nat. Stor prisforskel, og ærligt synes vi ikke, at vi SÅ meget mere for pengene, men Fridays var et dejligt sted!

Her på Boracay har vi faktisk lavet lige præcis ingen ting hver dag. En enkel lille tur blev det til, men det var også det. Det var meningen med at rejse hertil – at lave ingen ting og blot nyde tiden og hinanden.

Gode spisesteder i Station 1/Station 2 :

• Oro Beach Restaurant. Udefra ligner det bestemt ikke et sted vi havde lyst til at spise. Deres stil er lidt skæv og misvisende. De vil gerne spille på det italienske køkken, men har pynt og bordopdækning, som på en dårlig kinesisk restuarant hjemme i DK. Men maden her er vanvittig lækker og velsmagende! Kan varmt anbefales.
• Light House Her har vi spist frokost nogle gange. Her laves der rigtig god lokal mad, men også pastaretter, sandwich mv. Her er godt.
• Hey, Pona God mad; som i rigtig god mad! Og gode drinks. Marck sagde faktisk efter at have spist her, at det nok var tæt på at være det bedste mad, han havde fået på hele turen. BUM.
• Paran som ligger i Station 2 var virkelig lækkert og hyggeligt. Lidt af et sted om aften (mest uden børn ;))

Det var en måneds eventyr for denne gang. En rejse, vi har glædet os til længe, og som har levet op til alle forventninger. Vi har oplevet, slappet af, genopladt batterierne og nydt at rejse sammen som familie. Vi har fået oplevelser sammen, som vi vil huske for livet.