Dagbog og tanker bag program 1
9. september 2015

Dagbog og tanker bag program 1

Dagbog og tanker bag program 1:

Så er den store dag kommet!! Alle ens forventninger, sommerfugle i maven, bekymringer og spændingen skal indfries. Dagen er kommet, hvor jeg skal afsted til første optagelse. Alle de mange timer man har lagt hjemme i sit eget køkken skal nu blive til virkelighed. Jeg er så spændt på det hele og så mega nervøs for at fejle. Jeg har jo kun set Den Store Bagedyst på TV, og pludselig skal jeg være én af dem, som står og sveder, græder og griner over sine kager.

Jeg har ikke sovet dagen forinden! Frygten for at have glemt noget, plus alle de andre ting man frygter ved at skulle bage i teltet for første gang. Jeg er så nervøs!! Jeg har ingen ide om, hvad de 9 andre skønne bagere kommer med, hvad man i bund og grund selv kan. Det kan virkelig ikke beskrives, hvor spændt og nervøs jeg er! Men afsted det kommer jeg, og det er som om, jeg bliver en smule mere rolig, da jeg først sidder i bilen sammen med Jette og Auguste. Vi kan hygge hele vejen til Silkeborg og få snakket en masse – og det skal jeg lige love for vi gjorde!!

Hvis I har set den video DR lagde op tirsdag morgen, hvor vi ankommet til teltet, kan det bestemt også ses, hvor spændte og glade vi alle er!

Op til første program havde jeg gjort mig virkelig mange tanker. Ikke kun hvad jeg ville bage, men hvorfor jeg ville bage lige denne MORMOR-roulade og mine 12 pistaciedrømme. Jeg ville virkelig gerne vise jer derhjemme og ikke mindst Mette og Jan, hvem jeg er som ”amatørbager”. For jo jeg er 28 år gammel, men har en stor svaghed for det traditionelle, men som bliver nyfortolket eller givet et tvist. Jeg er enorm pyntesyg, når det kommer til kreativiteten og kagens udtryk. Jeg elsker at bage, men jeg ELSKER endnu mere at skabe kagens rigtige udtryk ved pyntning og hele tankegangen og processen bag. For mig er det lige så sjovt, at sidde og tegne og kreere kagen på papir først, også lave den i praksis bagefter.

Nå tilbage til programmet!

Dag 1: Det er blevet morgen i Silkeborg, og morgenmaden skal indtages – det kunne den så ikke – jeg er/var så spændt, at jeg ikke kunne være inde i min egen krop. Men inden vi får set os om står vi klar og Timm byder velkommen og siger ”Klar, parat, BAG”……. (når man laver TV, og er helt ny i denne verden, går det pludselig op for én, hvor mange timers optagelse der ligger bag de 60 min I får at se hjemme i stuerne… ”den tager vi lige igen” bliver en meget velkendt sætning inden længe…)

Efter første bagning i teltet er det langsomt begyndt at gå op for mig, at jeg er med i Den Store Bagedyst. Tiden flyver afsted – uden tvivl hurtigere end i virkeligheden J!! Aldrig har 3 timer føltes som 1 time! Tiden bliver stoppet og det er først her man opdager, hvad de andre har tryllet frem. Man er så fokuseret på sit eget bagværk og køkken, at man først her se sig omkring, og bare tænker WOUW!!!! Det er så imponerende at kigge rundt, og se hvad vi alle har tryllet frem, og ikke mindst er det her vi alle for første gang finder ud af, hvad hinanden kan. Niveauet er helt vanvittig højt. Det er en vild følelse, at være ”færdig” og for første gang skulle have sin kage vurderet af Mette og Jan. Jeg havde flere gange lyst til at kaste op af spænding, jeg er så stiv i kroppen og helt ved siden af mig selv (det kan jeg også se i programmet).

Den Hemmelig Udfordring……….. den havde jeg faktisk glædet mig til! Fordi jeg synes det var lidt befriende, at nogen andre havde tænkt alle tankerne for mig, og jeg alene ”bare” skulle bage noget! Men da vi bliver præsenteret for Tivolikagen går jeg mere eller mindre i panik. Jeg har aldrig set eller hørt om en tivolikage før. Så jeg aner ikke, hvad jeg lige om 2 sek. skal i gang med at lave – GISP!!! J JEn tivolikage består af 7 elementer – så der var lidt at se til, når det i forvejen er første dag i teltet og nyt køkken, og en Ditte, som bestemt ikke var i sin egen krop. Det at skulle læse en opskrift på tid, bage på tid og ikke ane, hvor kagen skal ende – shit en stress faktor! Jeg læser en smule langsomt i forvejen, så det stressede mig helt vildt, at de andre begyndte inden jeg overhovedet har læst halvdelen af opskriften.. panik panik!!

Opskrift findes her: 
MORMOR-roulade – program 1

Meeeeeeeeeeeeen !!!! Se lige mine flotte tivolikager.

Jeg er virkelig stolt af min tivolikage! Tænk, at jeg skulle vinde den hemmeligudfordring i program 1 – havde jeg aldrig turde drømme om! Det havde været en MEGET lang dag, så jeg havde virkelig svært ved at udtrykke min glæde og finde min begejstring frem! Jeg troede ikke rigtig på det i starten, at jeg havde vundet. Men STOLT det er jeg!

Dag 2: Endnu en nat, hvor jeg ikke kunne sove. Er stadig lige spændt og måske lidt mere nervøs i dag, hvis det da ellers er muligt! Jeg føler

mig trods alt meget glad og lettet over dag 1 gik så godt som den gjorde. Men igen, nu skal vi alle samme vise vores første mesterværker frem, og jeg frygter lidt, hvad de andre kan trylle frem. For niveauet var virkelig højt på dag 1. Jeg havde valgt at lave 12 enspistaciedrømme med masser af smag af pistacie og citronfromage. De skulle pyntes meget enkelt og elegant, for jeg ville virkelig gerne vise noget ”klassisk Ditte”, sådan som jeg elsker at pynte og lave kager.

Det driller faktisk en del for mig, og det glider ikke lige som jeg havde håbet det skulle, og tiden går så forbandet hurtigt! Jeg var virkelig bange for flere gange ikke at nå i mål. Men jeg når det lige akkurat på sekundet Timm siger ”træd væk fra jeres køkkener”……… Gisp en lettelse det er at være færdig!! og IGEN får man kigget rundt, og taber totalt kæben! Folk er virkelig dygtige – og alle har bare lavet sådan nogle smukke kager!

Den-store-bagedyst-323

Det er blevet tid til bedømmelse og første gang man skal gå den ”lange vej” op til dommerbordet. Mit hjerte er ved at hoppe op gennem halsen og lande på dommerbordet sammen med mine 12 ens pistaciedrømme. Gud, hvor er det vanvittig man kan være så nervøs og så meget ved siden af sig selv. Så slap dog af! Det er en kage…. OG nej – det er ikke ”bare” en kage…!! Det er lige nøjagtigt MEGET mere end det! Det er mit værk på flere timers forberedelse, flere timers tanker og øvelse, som ligger i præcis de 12 ens kager! Det er hele min fortælling, min kærlighed, min energi, og meget mere der ligger lige der midt på dommerbordet J!! Men jeg er jo lige ved at revne af stolthed, når Mette og Jan først begynder at rose mine kager. GUD hvor er jeg lykkelig og lettet. Alle de mange timers forberedelse giver pludselig mening!

Den-store-bagedyst-396 Den-store-bagedyst-402

Tiden er kommet til vi skal have fundet ugens mesterbager og desværre også sige farvel til én af os deltager. Her vil jeg lige sige jeg synes det var så underligt, at én allerede skulle ud i program 1 – generelt har jeg det lidt svært ved at det er en konkurrence og alle ikke skal fortsætte til næste uge! Da Timm siger hvem denne ugens mesterbager er ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal reagere eller hvad jeg skal sige, for han siger nemlig ”DITTE” – WHAT!!!!!!!!!!! Vandt jeg den hemmelige udfordring OG blev denne uges MESTERBAGER i program 1!!!! Det er uvirkeligt og ord kan ikke beskrive, hvor glad jeg er! Det er en kæmpe sejre for mig :).

Bliver helt trist ved tanken om, at søde Dorte ikke skal bage i teltet med os andre i næste uge. Bliver også helt trist over at skulle ”hjem til den virkelige verden”. For at opholde sig i teltet er lidt som at være i en drømmeverden, og jeg ELSKER at være i den drømmeverden!


Opskrift på disse 12 herligheder findes :
Picastciedrømme – program 1

Håber I kunne lide program 1 og på gensyn i næste uge 🙂 🙂 🙂 !!

GemGem