Mandeltærte med blåbær og blåbærguf

Mandeltærte_Ditte_Julie_jensen1

Mandeltærte_Ditte_Julie_jensen
En lækker mandeltærte med blåbær og guf!! Er du ikke til blåbær, kan de skiftes ud med hindbær, jordbær eller noget helt tredje – det gælder også guffen.
Mandeltærten kan godt laves en dag (max 2 dage) i forvejen, men vent med at lave guffen til den dag mandeltærten skal nydes. 

Mandeltærte_Ditte_Julie_jensen2

Mandeltærte med blåbær og blåbærguf
Til 8 personer

Mandelbund
1 god vaniljestang
100 g lyst rørsukker
150 g blødt smør
1 æg, str. M/L
170 g hvedemel
80 g mandelmel

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud, og mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og smørret sammen til en cremet masse. Tilsæt ægget under piskningen. Sigt hvedemel og mandelmel i massen og vend det sammen. Pak dejen ind i plastfolie og lad den hvile i køleskabet i ca. 2 timer. Herefter presses dejen ud i en firkantet bageform 20 x 20 cm beklædt med bagepapir. Bag bunden ved 180 grader varmluft i ca. 20 min. (overfladen skal være gylden). Lad bunden køle lidt, imens du forbereder mandelcremen.

Mandelcreme med blåbær
3 æg, str. M/L
150 blødt smør
150 mandelmel
150 g lyst rørsukker
3/4 dl piskefløde
150 g friske blåbær

Rør alle ingredienser sammen pånær blåbær. Fordel mandelmassen ovenpå den bagte mandelbund, og placer og press blåbærene ned i mandelmassen og bag tærten videre ved 180 grader varmluft i ca. 20 min. (overfladen skal være gylden). Lad tærten køle helt af inden du befrier tærten fra formen og bagepapir. Placer tærten på et fad.

Blåbærguf
3 past. æggehvider (90 g)
120 g hvidt sukker
30 g blåbærspulver (frysetørrede blåbær)
Pynt
2 spsk blåbærpulver
Spiselig blosmter
Spiselig bladguld

Æggehvider og sukker smeltes over et vandbad indtil sukkeret er helt opløst. Kom massen op i en røremaskine og pisk massen til en cremet guf (marengs) – massen skal være blank og glat – piskes ca. i 10 min. Rør blåbærspulver i guffen. Kom guffen op i en sprøjtepose med en rund glat tyl. Afsæt nogle flotte toppe af blåbærguf på tærten. Pynt af med spiselige blomster, drys af blåbærpulver og lidt spiseligt bladguld.

Mandeltærte_Ditte_Julie_jensen3 Mandeltærte_Ditte_Julie_jensen

39 Kommentarer

  • Svar Jannie

    Hej Ditte..
    Hvis man ønsker at guffen skal have en anden farve, kan den så klare at få et par dråber frugtfarve i istedet for blåbærpulver?
    Dejligt med en masse inspiration fra dig 😊

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Pas på med frugtfarve, idet det giver væde til din marengs – anvend istedet pastafarve eller pulverfarve.

  • Svar Birgitte

    Hej Ditte
    Tak, for hurtig svar😊Havde opdaget min fejl læst det som 3/4 l 😂
    Selvom dine opskrifter er så dejlig og opskrifter letlæselig ,dejligt du vil dele disse og din dygtighed👍
    Dejlig dag til dig ☀

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Ej Birgitte, du forstår slet ikke, hvor glad jeg bliver sådan en kommentar!! Det går lige i hjertet på mig.. TUSIND TAK!! Dejligt du bruger dem og er glad for mine opskrifter.. Tak herfra. Dejlig weekend!!!

  • Svar Birgitte Hougaard

    Hej Ditte
    Super dejlig side du har med lækre kager m.m 👍Meget flot
    Men jeg har lige lavet mandeltærte med hindbær istedet for blåbær som i din opskrift ,men jeg kunne ikke få mandelcreme til at sætte sig ,så havde kagen ind og ud af ovn med det resultat at mandelbund blev for hård.
    Skal der virkelig 3/4 fløde i det jo 7.5 dl næsten en liter
    Mvh
    Birgitte

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Hej Birgitte. I opskriften står der 3/4 dl piskefløde, det er 3/4 dele af 1 dl fløde, som ca. er 0,75 dl – altså under 1 dl. Nok derfor den ikke har kunne sætte sig. :)
      KH Ditte

  • Svar Carina

    Hej Ditte :)
    Skal formen være høj nok i kanten til at både bund og masse kan holdes inden for kanterne? :)

    Ellers – hvad vil du ca tro at hvert fald skal være i cm? :)

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Ja, da begge bunde skal bages sammen til sidst. Vil tro en max 5-6 cm i højden.

  • Svar rebecca petersen

    hej Ditte :)
    kan man godt bruge frosne bær til kagen eller skal det være friske….
    knus Rebecca :)

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Vil anbefale friske :)

  • Svar Ditte

    Hvor stort hul har den tyl du bruger?

    • Svar Ditte Julie Jensen

      1 cm 😊

  • Svar Ditte

    Hej ditte

    Mon blåbærguffen kan laves i silicone form som bomber, eller er de ikke faste nok uden husplas ?

    /Ditte

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Det vil jeg ikke anbefale – for guf kan ikke fryses😊

  • Svar Ditte

    Når man har lavet guffet og puttet det på kagen- kan den så sættes i køleskabet og stå et par timer, eller skal guffen på inden servering?

  • Svar Ditte Gregersen

    Hej Ditte😊 hvis man laver dobbelt mængde, skal den så have længere tid i ovnen?

    Mvh Ditte

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Det kommer an på, om du bager i to forme, eller en større form? I større form så ja😊

  • Svar Malene

    Kan kagen fryses?

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Vil ikke anbefale det, da tærte bliver kedelig af frost. 😊

  • Svar Annette

    Hvor er den bare smuk denne kage 😍
    Jeg har planer om at lave den lørdag til familie komsammen søndag.
    Jeg har været både i Kvickly og Føtex idag for at få frysetørret blåbær. Men det er ik til at finde nogen steder. 🤔😏 kan jeg gøre noget andet, evt med friske blåbær for at få smagen og farven i guffen? 😉

    Du er bare så dygtig og dine opskrifter er så letlæselige og lige til at gå til. 😊🌸 elsker at ” prøve ” at gøre dig kunsten LIDT efter.
    Kh Annette.

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Hvor er du sød.!! Tusinde tak 😍🙏🏻 I Menu kan du købe blåbærstøv fra Mill & Mortar, det kan du bruge. Du kan desværre ikke bruge friske blåbær. 😊🌸

  • Svar Lillian

    Hej Ditte
    Jeg har forsøgt at bage kagen i dag for at bruge den til fødselsdag i morgen.
    Har bagt den i en rund stor spring form og den nederste del af bunden blev fin, jeg puttede mandelmassen oven på og bagte den videre i de 20 min, efter det var det stadigvæk “blæver” på toppen så gav det ti min mere, men Det er stadigvæk blæver på toppen og ikke gennembagt endnu, så er blevet nødt til at sætte den i ovnen igen.
    Har du nogen ideer til hvorfor det er gået galt? Har gjort alt til punkt og prikke med undtagelse af formen på formen.

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Hmm.. Det lyder meget underligt! Nej, har ikke lige umiddelbart en ide om, hvad du har gjort galt. Cremen skal give efter ved et lille tryk og være gylden efter bagning. Smørret gør den sætter sig, når den er bagt. 😊

  • Svar Emilie

    Hej Ditte
    Hvis man ikke har en rund tyl kan man så godt bare klippe et hul i sprøjteposen og så få nogenlunde samme resultat?☺️

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Sagtens 😊

      • Svar Emilie

        Har lige et spørgsmål mere😊 Ligger mandelcremen i midten?😊

        • Svar Ditte Julie Jensen

          Nej, ligger oven på hele kagen/tærtebunden 😊

          • Emilie

            Okay😊 Så man sprøjter ens guf oven på cremen og ens bær?😋😊

          • Ditte Julie Jensen

            Ja, men først når kagen er bagt og afkølet. Har prøvet at beskrive det i opskriften😊

          • Emilie

            Tak!☺️ Nu forstår jeg blev lige lidt i tvivl😊 God aften😊

  • Svar Sara Behrensdorff

    Hej Ditte.
    Det ser rigtig godt ud😊.
    Hvad størrelse tærteform bruger du?

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Står i opskriften – en firkantet Bageform 20×20 cm 😀👍🏻 og tusinde tak!

  • Svar Pernille

    Hej Ditte
    Har prøvet den opskrift til guf, bare sammen med rabarber tærten😃 syntes ikke sukkeret smelter helt, så der er stadig sukker korn når jeg har pisket det.? Hvor længer lader du det stå over vandbad.?

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Jeg lader den stå indtil sukkeret er helt opløst. Har ikke tid på, men det er vigtigt sukkeret er smeltet 😊

      • Svar Pernille

        Ok tak😃 må lade det stå længere, gjore det længere anden gang, men ikke nok så 😉😃

  • Svar Rikke

    Hej Ditte! Den ser bare super lækker ud og vil prøve at lave den – dog ved jeg at en af mine gæster ikke bryder sig om blåbær. Hvis jeg vælger at bruge jordbær istedet, skærer jeg dem så bare i nogle stykker og lægger dem på mandelmassen ligesom du har beskrevet i opskriften? Hvordan bliver bærrene efter de har været ovenpå kagen i ovnen, kan ikke rigtig ane dem på billederne :-)

    • Svar Ditte Julie Jensen

      Ja, du skær dem i mindre stykker og presser dem ned i mandelcremen. Blåbærene blev rigtige gode 😊 Rigtig god fornøjelse 😊

    • Svar Helle

      Hej sødeste Ditte

      Har nærstuderet din opskrift samt alle kommentarerne 😁 Og er simpelthen i tvivl om blåbærende skal skæres i skiver eller om de bare ligges på mandelcremen ?? Dine kager er så inspirende og elsker at du er så sød at dele alle de lækre opskrifter 😘

      Tak 🌸

      • Svar Ditte Julie Jensen

        Hej Helle 😊
        Tusinde tak for de søde ord! Elsker at dele dem med jer og skabe en masse glæde og kageinspiration 🙏🏻🎂 Blåbærerne lægges i hele 👍🏻😊

Efterlad din kommentar

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet