Min fødselsdagsgave til jer // CAKE FACTOR // CAKE UMAMI
22. juni 2017

Min fødselsdagsgave til jer // CAKE FACTOR // CAKE UMAMI

…….. i dag er det Dittes fødselsdag, hurra hurra, HURRAAAAA !!! Idag er det min fødselsdag og jeg fylder rundt – det er nu dejligt at fylde 20 igen 😀 Eller 20 + 10 😉 OKAY, jeg fylder 30 år idag, og jeg tager hul på de nye 20’ere.

Men ikke nok med det er min fødselsdag, så har jeg også den vildeste NYHED at dele med jer. Jeg har gået og ventet på at måtte dele denne nyhed med jer siden februar. Jeg har knoklet i flere måneder på at udvikle et produkt, som I vil komme til at elske lige så meget som mig – det er i hvert fald drømmen og mit mål.

Jeg har i samarbejde med Mill & Mortar udgivet mit hele eget økologiske bagekrydderi, som er blevet døbt CAKE FACTOR! Jep, sørme om ikke det er rigtigt, jeg har udviklet en økologisk krydderiblanding, som er til det søde køkken. Krydderiblandingen, CAKE FACTOR, er perfekt til kager og desserter med frugter og bær. CAKE FACTOR smager helt fantastisk i dit bagværk, og du vil opleve en ukendt smag, som vi alle kender fra det salte køkken, nemlig en UMAMI smag. CAKE FACTOR (i min verden CAKE UMAMI, består af en afbalanceret smag af allehånde, stødt muskatblomme, stjerne anis, ægte Sri Lanka kanel og en anelse nelliker og ingefær.

Cake_factor_Ditte_julie Cake_factor_Ditte_julie
(billedet er taget af Skovdal & Skovdal)

Lidt historie bag krydderiet Cake factor:

Jeg var træt af mange små krydderiposer i min skuffe, lange opskrifter, hvor der skal lidt af det ene og lidt af det andet krydderi i. Jeg savnede én blanding! Men en blanding, som passede ind i det søde køkken generelt. Jeg synes nemlig krydderier passer til alverdens frugter og bær. De varme krydderier giver en ny umami smag til det søde køkken. Jeg er pjattet med at lege og være kreativ i køkkenet – og derfor kom CAKE AFCTOR på banen. Det skjulte factor i din bagning.

Jeg synes julen kan noget særligt, når det kommer til bagning og de mange varme krydderier. En god krydderkage. Brugen af kanel, allehånde, nelliker, ingefær mv. smager ikke kun godt, men dufter også himmelsk i det lille hjem. Måske jeg savnede smagen og duften? Nej, jeg tror gerne jeg vil slå et slag for brugen af krydderier i det søde køkken. Frugter og bær, desserter og kager – alt i det søde køkken elsker krydderier og giver smagen af umami, som vi kender fra det salte køkken. Ja, det er min egen fortolkning – men måske det kan give den rigtige forståelse af, hvordan det smager.

Jeg gik til Mill & Mortar med min idé. Jeg håbede sådan de ville forstå den og elske den som jeg. For mit krydderi, CAKE FACTOR skal ikke kun inspirere til at bruge krydderi i det søde køkken, men også gøre det hele meget nemmere i julen, så vi ikke skal ud og købe en hel masse forskellige krydderier, men derimod kun købe denne blanding. Der var ikke meget skepsis hos de to dejlige krydderidamer. Men af alle, havde jeg også håbet på forståelse derfra. Mill & Mortar gav mig en masse forskellige krydderier med hjem efter vores første møde, og lidt gode råd. Herfra har jeg testet, testet og testet krydderierne på kryds og tværs. Der er gået mange uger med testning og smagning – men blandingen er fundet, og personligt synes jeg den er blevet mere end perfekt(!).

Cake_factor_Ditte_julie

Jeg har skabt et ONLINE UNIVERS “Umami opskrifter med CAKE FACTOR, med 14 spændende og fortryllede opskrifter med CAKE FACTOR. Du kan købe krydderiet og adgang til mit online univers fyldt med 14 opskrifter og tips (der vil løbende komme flere opskrifter) Mill & Mortar og jeg lancerer produktet tirsdag i uge 26….. Her kan I se lidt fra mit online univers:

Cake_factor_Ditte_julie Cake_factor_Ditte_julie Cake_factor_Ditte_julie Cake_factor_Ditte_julie Cake_factor_Ditte_julie

Brug CAKE FACTOR i dine flødeboller, din lagkage, din råcreme til frugtsalaten, mariner dine frugter og bær, giv din koldskål et tvist, brug det i din krydderkage, jule småkager eller i lige præcis din yndlings dessert eller kage. Kun fantasien sætter grænser!

Glæder mig helt vanvittig meget til, at I skal prøve krydderiet af og vi sammen skal bage med CAKE FACTOR.

KRAM fra en stolt og GLAD Ditte… Dejligt at måtte dele min nyhed med jer på min fødselsdag 😀

GemGem