Kagebord eller blomsterbor // Lars Jon åbner butik
17. august 2017

Kagebord eller blomsterbor // Lars Jon åbner butik

I tirsdags hjalp jeg en dejlig ven, selveste Lars Jon med at lave det fineste kagebord eller blomsterbord til hans reception. Lars Jon er den bedste til sit håndværk (jeg kender). Lars har åbnet sin egen butik i Store Kongensgade, og den butik er virkelig et besøg værd!!

Flower Studio // Florist Lars Jon

Lars er florist og har åbnet Flower Studio – manden har overgået sig selv og lavet den smukkeste lille butik i hjertet af københavn. Butikken har et helt særlig udtryk – jeg synes simpelthen det er så godt tænkt, at male hele butikken mørke blå da alle blomsterne kommer sådan til sin ret. Jeg synes virkelig farven er fin, så overvejer helt om den skal hjem i min stuen… 🙂

Når du køber en buket blomster hos Lars, får du den pakket ind i en hvid æske med bånd omkring – så elegant og eksklusivt. Hver fredag står den på bobler og nogle gange kage – hvem ved måske fra mig 😉

Kagebord eller blomsterbord ?

Som sagt havde jeg tryllet et kagebord frem, som skulle ligne et blomsterbord. Folk måtte gerne være lidt i tvivl om, om det nu var et kagebord. Kagerne består af en mælkechokolademousse med brandt chokolade, en chokolade-kiksecumble med ristede hasselnødder, hvor et lille hindbær gemmer sig inden i moussen. Alle var så søde og jeg fik så meget ros for mit arbejde, NØRJ – elsker det jeg laver idag!!

Lars var med til at dekorere KAGEMAGI’s bogreception, og skal selvfølgelig også stå for dekorationen af min egen bogreception i dag.

Ud over det kommer Lars til at stå for intet mindre end hele Marcks og mit bryllup til september og det kommer uden tvivl til at blive MAGISK. Manden kan trylle og jeg er dybt fascineret af hans arbejde. Faktisk var jeg lige ved at tage uddannelsen som blomsterdekoratør, inden jeg valgt at uddanne mig som advokatsekretær. Har altid været meget kreativ og elsker blomster.

Lars har udgivet 2 bøger Nordisk Jul og Buket, og til efteråret kommer endnu en bog fra hans hånd.

Lars og mit venskab er ved at udvikle sig til en masse spændende kreative projekter, som jeg glæder mig til, at vi kan dele med jer. Men ingen tvivl om, at Lars og jeg elsker at arbejde sammen, lige så meget som vi nyder hinandens selskab.

 

GemGem