Nyt samarbejde med Mieux // Rabat 15 %

Kokoschiagrød // chiagrød med kokos, mango og ananas

Chiagrød kokos mango ananasProteinrig morgenmad, kokoschiagrød med mango og ananas. En lækker og cremet tropisk chiagrød med kokos, mango og ananas. Jeg har tidligere lavet en grundopskrift på en chiagrød, men jeg synes virkelig denne kokoschiagrød kan noget helt særligt!

Jeg var oppe og træne, og sad og kiggede i et blad, og fik simpelthen sådan lyst til ananas, mango, kokos, sol og SOMMER !! Årh gud jeg kan godt mærke jeg ikke har været på sommerferie i år. GISP !! På vej hjem fra træning måtte jeg straks forbi Netto og handle ind!

Den blev lige som forventet – dejlig frisk. Chiafrø er proteinrige og meget mættende – jeg synes det er en fantastisk morgenmad og/eller eftermiddags snack (grød). Prøv også min chiagrød med vanilje og frugt.

Kokoschiagrød med mango og ananas

Til ca. 4 personer eller 4 dage

Chiagrød
1 dåse light kokosmælk
4 spsk chiafrø
4 spsk skyr
1/2 ananas
1 moden mango
lidt kakaonibs

Kom kokosmælk og chiafrø op i en bøtte. Pisk det let sammen og pisk et par gange inden bøtten med chiagrød sættes på køl natten over. Om morgen røres grøden op med skyr. Anret 4 portioner eller 1 enkel og gem resten til de øvrige dage.

Skræl ananas og mango og skær dem i små tern. Kom lidt ananas og mango på toppen af grøden og pynt af med kakaonibs.

TIP – det er vigtigt du pisker i chaigrøden for at undgå, at chiafrøene falder til bundes og bliver en stor geléklat. Pisk derfor let i kokosmælken med frø et par minutter inden den stilles på køl. Brug et piskeris.

   

8 kommentarer

  • Trine

    Hej Ditte,
    Ej hvor lækkert! Den vil jeg virkelig gerne forsøge mig med, men da jeg har mælkeallergi er skyr delen en udfordring (evig udfordring med mælkeprodukter 🙁 ) men har du mon et alternativ i ærmet jeg kan bruge? 🙂
    Mvh Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anine

    Hej Ditte 🙂
    Lækker opskrift, den skal prøves! Er det en stor eller lille dåse kokosmælk der skal bruges?
    Bedste hilsner
    Anine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej.

    Light kokosmælk er bare kokosmælk tilsat vand. Så man betaler ofte mere for bare vand. Jeg vil foreslå at købe den helt almindelige (ofte billigere) kokosmælk, og så selv tilsætte vand hvis det er det man vil.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt samarbejde med Mieux // Rabat 15 %