Cheesecake med hyben
16. august 2015

Cheesecake med hyben

10-15 personer

Ingredienser

Chutney

500 g hyben (skrællet og pillet)
250 ml vand
200 g sukker
2 citroner, skal og saft
½ vaniljestang
1 kanelstang

Kiksebund

225 g fuldkorns digestive
115 g smør, smeltet
1 tsk stødt kanel

Cheesecreme

3 bl. husblas
300 g flødeost, naturel
1 dl cremefraiche 18 %
95 g flormelis
1 citron, skal og saft
3 dl fløde

Gelé

3 bl. husblas
1 dl citronsaft
1 dl hybensaft (hvis ikke du har det, brug halv vand og halv citronsaft)
1 dl vand

Pynt

Nogle hele hyben
lidt rosenblade
gul sukker kugler

Fremgangsmåde Udskriv

1
Chutney

Pluk blomst og stilke af hybenene og flæk dem. Skrab kernerne ud med en ske, og kom hybenskallerne op i en gryde. Tilsæt vand, citron- skal og saft, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang og kanelstangen. Kog hybenskallerne under låg i ca. 30 min ved middelvarme. Fjern kanel- og vaniljestangen. Blend det til chutney.

2
Kiksebund

Blend kiksene til fint kiksemel, og bland med kanel. Det smeltet smør røres sammen med kiksene, og kommes i en form (jeg brugte en firkantet 15×20 cm) bages ved 200 grader varmeluft i 10-15 min. Når kiksebunden er afkølet, kommes hybenchutneyen over kiksbunden.

3
Cheesecremen

Læg husblas i blød. Rør flødeost, cremefraiche, flormelis og citronskal sammen. Citronsaften kommes i en skål og varmes i microovnen. Knug husblas fri for vand og smelt det i den varme citronsaft. Kom citronsaften op i flødeosteblandingen, og rør hurtigt rundt.

Pisk fløden til flødeskum og vend det i flødeosteblandingen. Kom det over “kagen” og glat overfladen jævn.

Stil den på frost i ca. 2 timer.

4
Gelé

Læg husblas i blød. Varm væskerne op, og udblød husblassen heri. Kom den hen over cheesecaken, når den er afkølet en smule.

5
Pynt

Jeg pyntede den som vist på billede, men pynt lige som du synes den skal pyntes.

CheesecakeMedHybenRosenhyben er i sæson nu her og frem til oktober, hvilket er fantastisk, for det er virkelig en ny spændende smag for mig! Den har både fedme, syrer og sødme i ét – virkelig lækkert 🙂 Jeg har leget lidt med kanel sammen med hyben – super kombi – tænker særligt, når vi rammer jul. Denne cheesecake med hyben og kanel er virkelig overraskende god. Den skal klart prøves 🙂

Rigtig god fornøjelse 😀

GemGem