Lakridskage med brombærmousse og blødende hjerte

lakridskage_brombærmousse2Denne lakridskage med brombærmousse og blødende hjerte er inspireret af Johan Bülows nye LOVE lakridskugle. De er simpelthen helt fantastisk og lige efter min smag. Derfor måtte jeg også i køkkenet og lave en lille kage til denne LOVE kugle 😀 Resultatet blev over al forventning!!! Kagen er lavet ud fra ideer og på forsøgsbasis. Når det så lykkes første gang og kagen sidder lige i skabet, så bliver jeg altså virkelig lykkelig! Så kan jeg for alvor mærke, hvor meget jeg har udviklet mig – stor passion 🙂

lakridskage_brombærmousse lakridskage_brombærmousse1

Lakridskage med brombærmousse og blødende hjerte
Til 4 personer

Mørdej:
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g blødt smør
1 æg

Sigt mel og flormelis i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 min. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og der udstikkes 4 ens bunde, som skal passe til dine støbte chokoladeskaller, og 4 blomster udstikkes (blomsterudstikker efter eget ønske). Bundende bages på bagepapir og blomsterne bages evt. i nogle mini cupcakes forme, for at få til facon på den, ved 190 grader i ca. 10-12 min. (se evt. billede længere nede) Lad dem køle inden samling af kagen.

Chokoladeskaller:
150 g hvid chokolade
Lidt sølv dust fra Mill & Mortar

Pensle 4 ens silikoneforme eller fasteforme med lidt sølv dust, og stil til side. Temperer den hvide chokolade i mikrobølgeovnen. Chokoladen må ikke overstige 29 grader. Tjek til den hele tiden og rør godt i den inden du varmer chokoladen videre indtil den er der. Når den er temperereret pensles chokoladen ud i formene. Husk at skrab kanten, så dine chokoladeskaller får en flot kant. Stil dem på køl indtil moussen er klar.

Solbær-lakrids creme:
4 tsk god solbærmarmelade
1 tsk lakridssirup, sweet fra Johan Bülow

Rør det hele godt sammen og stil til side.

Brombærmousse:
2 blade husblas
200 g brombær (frost eller friske)
2 spsk rørsukker
1 vaniljestang
½ økologisk citron, saften og skal
2 dl fløde

Udblød husblas i koldt vand indtil du skal bruge det. Kom bær, vaniljekorn og den tomme vaniljestang, citronsaft og skal op i en gryde og bring i kog, når det koger sættes den på middel varme og koges ind i ca. 5-10 min. Sigt bærerne, så du kun har saften tilbage og kom den knugede husblas i. Stil den på køl mens du pisker fløden til let flødeskum. Herefter vendes flødeskummen forsigtigt sammen med bærsaften, gerne over 3 omgange (dels fordi vi gerne vil bevare luftigheden i flødeskummen, men også så den ikke skiller). Tag nu og befri dine chokoladeskaller fra formen, og find evt. nogle mindre forme at placere dine chokoladeskaller i, så de holdes på plads (se billede længere nede). Fyld 1 tsk solbær-lakrids creme i hver chokoladeskal og herefter fyldes de med brombærmousse helt op til kanten, og glattes ud. Stil dem på køl i min. 3 timer eller natten over.

Iøvrigt og pynt:
LOVE kugler fra Johan Bülow
Sølv dust fra Mill & Mortar
Solbær støv fra Mill & Mortar

Når lakridskagerne har sat sig placeres en mørdejsbund på hver af dem. Pynt med lidt ekstra sølv dust og solbær støv. Det hvide chokolade du havde tilovers, kan du nu igen varme om – ikke oversige 29 grader. Brug chokoladen som lim, og lim en LOVE kugle fast inden i blomster-mørdejen, og lim herefter hele blomsten fast til lakridskagen.

lakridskage_brombærmousse14 lakridskage_brombærmousse13 lakridskage_brombærmousse12 lakridskage_brombærmousse11 lakridskage_brombærmousse10 lakridskage_brombærmousse9 lakridskage_brombærmousse8 lakridskage_brombærmousse7 lakridskage_brombærmousse6 lakridskage_brombærmousse5 lakridskage_brombærmousse4 lakridskage_brombærmousse3 lakridskage_brombærmousse2

 

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (17)
  1. Hej Ditte Julie.

    Hvor er det nogle fantastiske kager du laver. Jeg vil prøve at kaste mig ud i et par stykker. Har dog et par spørgsmål fra en nybegynder:

    Der er små huller i mørdejen? hvad har du lavet dem med og hvorfor?
    Skal frugtsaften være helt afkølet før man blander med flødeskummen?

    på forhånd tak 🙂

    1. Tusinde tak 🙂 .!!
      Hvor dejligt! Ja det er små huller lavet med en gaffel, for at bunden ikke bobler op. Frugtsaften skal være ca. lillefinger varm, når den vendes sammen med flødeskummet. Held og lykke 🙂

  2. Hej Ditte ?
    Jeg er stor beundrer, og følger dig på Instagram. Skal der flere lag chokolade i bunden af formen, for at den holder sig uden at knække? Bliver mørdejen ikke blød i køleskabet, hvis den samles og pyntes om eftermiddagen og serves som dessert om aftenen?
    Tænkte at servere en ladrids iskugler ved siden af på en dessert tallerken..
    De bedste hilsner Bitna

    1. Tusinde tak ?
      Nej det skal der ikke, og nej det før den heller ikke, for det blødende lakridshjerte er i toppen af chokoladeskallen? Så det km du sagtens. ?

      1. Tak for hurtigt svar 🙂
        Jeg tænker bare, på kagebunden om den ikke bliver blød af mouseén ? vil så geren overaske med den fine deko kage, men har så mange andre projekter sammen dag…

        1. Hvis du laver den og samle den om aften dagen før eller om morgen og servere den om aften sker der intet. Moussen er stivet med husblas, så der går lidt tid før den afgiver så meget fugt, at mørdejsbunden bliver blød.

          1. Mange tak!
            Har lavet en prøve skal, og den blev ok, så nu er jeg vendt hjem fra byen med udstikforme, lakrids, og love kugler 😉
            Hvis det blir godt tagger jeg dig på instagram 🙂

  3. Hej Julie ?
    Super fine kager du laver! Jeg vil gerne forsøge mig med at lave disse chokoladeskaller, men jeg ved ikke hvor jeg køber formen til det? Kan du hjælpe mig? 🙂

  4. Wauw, det virkelig flotte kager du laver ? Og har sat mig for at give mig i kast med nogle stykker af dem.
    Men vil lige hører, hvilken størrelse er formen til halvkuglerne? For kan både finde størrelser på Ø40, 50 og 60mm. 🙂

      1. Super tak for svar, jeg skal nok ud og invistere i en del af dem, til at genskabe dine kager ?
        Kan du huske ca hvad størrelse der er brugt til disse lakridskager? Tænker mest på den hvide chokolade halvkugle? ? (Beklager genspørgelsen)

  5. Hej Ditte

    jeg fulgte dig og dine bagekollegaer da du var med i Den store bagedyst og hyggede mig med det hver gang der var onsdag. Jeg er en nybegynder inden for det med at lave de mere avancerede kager og flotte kreationer, der skal dekoreres eller overtrækkes med marcipan el lign. Det er jeg begyndt at lave om på, så nytårsaften 2016 lavede jeg disse flotte kupler, det var endda første gang jeg skulle temperere chokolade, men havde læst godt på lektien og resultatet blev rigtig flot (pyha nu kommer den jyske beskeden hed frem herefter).
    Mange tak for en spændende blog og din søde måde at fremlægge det hele på :0)

    1. Hvor er det en dejlig besked at få! Tusinde tak for de søde ord.. Af hjertet tak, og hvor dejligt at høre din kagekreation blev en succes – weehuu! Det er så dejligt, når det lykkes – man bliver så høj!
      Kh Ditte

    1. Tænker du hvor lang tid i forvejen de kan laves? Chokoladeskallerne kan laves lang tid i forvejen, og moussen kan støbes i formene 2 dage før dåben. Mørdejen kan også laves og have liggende i køleskabet en god uge optil, og bages dagen før.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.