Tærte med saltkaramel og skovbærganache
15. januar 2017

Tærte med saltkaramel og skovbærganache

6-8 personer

Ingredienser

Kakaomørdej

250 g hvedemel
70 g flormelis
2 spsk stødt kakao
125 g smør, blødt
1 æg, str. M/L

Saltkaramel med chokolade og hasselnødder

50 g hasselnødder
1 dåse færdigtkogt chokolade kondenseret mælk
1/2 tsk havsalt

Skovbærganache

300 g skovbærblandning
1/2 dl piskefløde
150 g god mørk chokolade, 70 %

I øvrigt

10-15 hindbær, friske
10-15 blåbær, friske
bronzekugler med saltkaramel
lidt bronzestøv
rød skovsyrer

Fremgangsmåde Udskriv

1
Kakaomørdej

Sigt mel, flormelis og kakao i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 minutter. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og kom den op i en aflangform (38 x 11 cm). For formen med bagepapir og herefter bønner, og blindbag tærten i 7-10 minutter ved 190 grader varmluft. Fjern bagepapir og bønner og bag tærten færdig i 5-10 minutter. Lad tærten køl af inden fyldet kommes i.

2
Saltkaramel med chokolade og hasselnødder

Rist hasselnødderne af i oven ved 190 grader varmluft i 10 minutter. Nulr hasselnødderne fri for skaller. Hak dem fint i en mini hakker. Rør ingredienserne sammen og kom saltkaramellen op i den bagte tærteform.

3
Skovbærganache

TIP; tag din skovbærblandingen ud fra frost og lad bærrene tø op langsomt ved at komme bærrene op i en gryde i 1-3 timer. Varm skovbærblandingen op og sigt bærrene igennem en fin sigte og pres al saften ud af bærrene. Du skal have 1,5 dl saft – suppler op med fløde indtil du har 1,5 dl saft. Varm saften op igen. Hak chokoladen fint og kom det op i en skål. Hæld den varme saft hen over chokoladen og rør det forsigtig sammen med en dejskraber. Hæld skovbærganachen op i tærten.

4
i øvrigt

Dekorer tærten med hindbær, blåbær, kugler, bronzestøv og røde skovsyrer.

En fortryllende tærte

Smagen af saltkaramel med chokolade, ristet hasselnødder og en syrlig skovbærganache fik mig til at udråbe WOW!!! En simpel kombi, men fuldstændig fortryllende i smagen. Tyng på den vildt lækre måde. Denne tærte skal jeg lege meget mere med – her er virkelig en lækkerbisken, som du virkelig må prøve. MUMS siger jeg bare.

tærte_DItte_julie_jensen

GemGem