Den perfekte moussekant omkring en kage – støbning af moussekant

Skærmbillede 2017-04-18 kl. 21.13.40Den skarpe smukke moussekant omkring en kage, er virkelig et smuk udtryk, også er det en fantastisk måde at lege med moussen på, så din kage kan gemme på en overraskelse indeni.

Det kaldes også en mousserand. Denne lille rand på 1-2 cm mousse omkring din kage, er slet ikke svær at lave. Det kræver en smule tålmodighed og omhyggelighed. Det er nemlig vigtigt du kæler lidt for detaljen. Når kagen er støbt og moussen har sat sig, og kagen skal befries fra formen og kageplast – kageplast er et must, for at lave den flotte moussekant og ikke mindst for at få den skarp – er det vigtigt du anvender en skarp kniv til at glatte kanten efter. Kniven kan med fordel være varm, og skal hele tiden tørres af, så du ikke køre mousse rund.

Jeg har i denne video prøvet at guide dig – massere af FIF og TIPS til den perfekte moussekant/mousserand:

Opskriften på denne mousselagkage med brombærmousse og moussebomber finder du i min nye E-BOG. Du kan downloade hele E-bogen her. E-bogen er opbygget af 1 kage, 5 varianter – til alle sommerens fester. Se alle billederne på E-bogen her.

moussekage_mousse_ditte_julie moussekage_mousse_ditte_julie1

GemGem

GemGem

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (21)
  1. Hej Ditte

    Hvor køber du det hårde kageplast henne?
    Derudover vil jeg også høre, hvor du køber de fine blomster, som du dekorer med? 🙂

    Josefine

    1. Jeg handler kageplast engro, så det er lidt svært. Dyrker selv mine blomster og ellers handler jeg i torvehallerne. 🙂

  2. Hej Ditte

    Tak for dejlige opskrifter og tips! Jeg elsker selv at eksperimentere med nye kageudfordringer, så jeg er vild med dine videoer.
    OG jeg er så glad for at se, du har din dreng med i køkkenet. Jeg har selv en datter på knap 1 år, så for mit vedkommende gør det bare det hele lidt mere realistisk med én der sidder og larmer ved siden af 🙂 Det er skønt og ærligt. Jeg er vild med det! Og med ham 🙂

    1. Årh tusind tak !! 🙂
      Dejligt at vide. Ja, han er nød til at være en del af det hele, hvis det skal kunne lade sig gøre, men igen det er også svært. Men kan heller ikke lade være med at lave de videoer – så jeg fortsætter ;D

  3. Hej Ditte
    Kan moussebomberne opbevares udenfor formen når de har været i fryseren i min. 2-3 timer? Altså kan man komme dem over i en bøtte og opbevarer dem sådan lidt tid endnu?
    Har nemlig kun en form og vil gerne kunne bruge den til mere 🙂
    Håber du forstod mit spørgsmål
    Mvh Susanne

  4. Hej Ditte.
    Lige nu er jeg grædefærdig. Al min mousse løber ud under kanten og ind under plastfolie. Har du nogle gode fif? “ limer” du kageplasten på kageringen, min sidder ikke pænt og moussen løber ind under. Hvis jeg først kommer plastik på efter jeg har sat kageringen omkring kagen, får jeg den mousse fra kagen over på plastikken. Det er en samlering der kan laves større eller mindre som jeg bruger, måske er den ikke tung nok. Jeg har kagen stående på et pullivuit fad, så det burde være plant. Det er kun kage nr. 2 jeg er i gang med, så ved godt øvelse gør mester, men……
    Vil blive rigtig glad for et svar, det haster ikke, næste kage bliver en fondant kage
    Nu jeg er i gang, hvad har du lavet de små tourbillon gelepynt af, jeg har meget svært ved at få mine ud af formen i hele stykker. Er selvfølgelig dybfrosne.
    Venlig hilsen Helle

    1. Hej Helle
      Prøv at sætte din kagering på et bord, og tjek om den tilslutter bordet 100 %, gør den ikke det, kan du sætte tape eller folie, der hvor der er luft, så din mousse ikke løber ud. Men måske din mousse er meget lind, så den løber?
      Kageplasten skal placeres langs kageringen inden moussen hældes i.
      Jeg er sikker på det nok skal lykkes for dig!
      Mine moussebomber og gelebomber tages ud frosne, og silikoneformen skal være skyllet inden brug og tåler ikke sæbe. Ellers ødelægges silikonen 🙂
      Kh Ditte Julie

  5. Når moussebomberne er påsat kagen, hvor længe kan kagen så “holde” sig – altså skal den spise med det samme, så de frosne moussebomber ikke falder sammen?? 🙂

    Vh Anne Mette

    1. Hej Anne Mette,
      Hvorfor skulle moussebomberne falde sammen? De er sat med husblas – de løber ingen steder. Ligesom din mousse inde i kagen heller ikke løber 😀 Så de holder.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram