Dessert til morgenmad // Regnbue chiagrød med kakao, vanilje og hindbær

chiagrød chokolade hindbær vanilje regnbue chaigrødJeg kan simpelthen ikke få nok af denne lille morgenmadsherlighed! Dessert til morgenmad nu som regnbue chiagrød med kakao, vanilje og hindbær.

Chiagrød på denne måde er som at spise dessert til morgenmad (hvis du spørger mig). Jeg synes det er så lækkert for øjet og ikke mindst min mave. MUMS! Jeg gik og handlede med Karla og fik et flash back til barndommen da jeg så en vanvittig dårlig regnbueis bøtte. Fik straks tanken “regnbue chiagrød”.

Nu har jeg ret mange forskellige variationer af sojamælk, havredrik og mandelmælk, brug hvad du synes og bedst kan lide. Alm. komælk kan også anvendes.

Regnbue chiagrød med kakao, vanilje og hindbær

Til ca. 2 personer eller 2 dage

Kakao chiagrød
1 spsk chiafrø
1,5 dl sojamælk med kakao smag
1 spsk skyr

Vanilje chiagrød
1 spsk chiafrø
1,5 dl sojamælk med vanilje smag
1 tsk vaniljepulver
1 spsk skyr

Hindbær chiagrød
1 spsk chiafrø
1,5 dl sojamælk neutral eller mandelmælk
2 tsk hindbærstøv
1 spsk skyr

Kom sojamælkmælk/mandelmælk og chiafrø op i en bøtte – hver sin bøtte. Pisk det let sammen og pisk et par gange inden bøtten med chiagrød sættes på køl natten over (pisk vaniljepulver i den med vanilje og hindbærstøv i den med hinbær) . Om morgen røres grøden op med skyr. Anret med kakao chiagrød i bunden af et glas eller skål, og herefter vanilje chiagrød og til sidst hindbær chiagrød.

Pynt af med kakaonibs, lidt bær/tranebær og hindbær (hvad du har).

TIP – det er vigtigt du pisker i chaigrøden for at undgå, at chiafrøene falder til bundes og bliver en stor geléklat. Pisk derfor let i mælken med frø et par minutter inden den stilles på køl. Brug et piskeris.

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (8)
  1. Hej Ditte

    Tror du man kan røre grøden op med enten græsk yoghurt eller almindelig yoghurt i stedet for skyr? Og god bryllupsforberedelse til dig 🙂

  2. Jeg synes min grød var noget vandet, selvom jeg havde haft dem i køleskabet i næsten en døgn. Jeg puttede lidt havregryn i for at gøre den lidt mere fast, selvom det hjalp lidt da skyren kom i. Den eneste der var fast i konsistensen om morgenen var den med hindbærstøv. Har du nogle erfaringer med det. Og hvor fed er den skyr du bruger.

    1. Det er højst sandsynligt fordi du ikke har fået aktiveret dine chiafrø. Du skal piske dem og lave dem syge godt inden de stilles på køl.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.