Granola er en lækker hjemmelavet musli. Stoltheden stiger altid, når vi laver tingene selv. Og så kan du lave din Granola lige som du selv ønsker det og evt. har i dine skuffer og skabe. God måde at undgå madspild.
Jeg kunne godt tænke mig at lave en Granola med en masse gode omega3 fedtsyrer, idet min hud godt kunne bruge meget mere omega3. Derfor kom jeg en masse chiafrø, sesamfrø og hampefrø i. Har du valnødder, så kom valnødder i istedet for mandler, idet valnødder indeholder en masse omega3. Faktisk indeholder granolaen også en del proteiner, og er dermed mættende og sund.
Du kan også komme mørk chokolade i din kolde granola, og mange andre tørrede frugter. Her får du mit bud på en god opskrift på granola.
Opskrift på Granola
ca. 1 glas (kan holde sig i små 3 uger)
3 dl havregryn (evt. glutenfri)
2 dl mandler (valnødder)
1 dl sesamfrø
1 dl chiafrø
1 dl hampefrø
2-3 spsk honning
1 nip salt
2 spsk poppede quinoa (kan købes i Søstrene Grene)
2 spsk kakao nibs
1 spsk tørrede gojibær
1 spsk rosiner
Rør havregryn, mandler, sesamfrø, chiafrø, hampefrø, honning og salt sammen i en skål. Hæld det hele ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag det i ovnen ved 160 garder varmluft i 20 min. Tag det ud af ovnen hvert 5. min og rør rundt i det, så ikke det brænder på.
Lad det køle helt af og rør de øvrige ingredienser i granolaen, og hæld det på glas eller bøtte.