Hindbær fragilité // Feminin fragilitékage (glutenfri)

Reklame for GreenGate

Jeg elsker fragilite! Men jeg synes godt den kan blive lidt tung. Derfor har jeg lavet en endnu mere feminin og frisk udgave af en fragilitékage. Så den passer bedre til et ægte teselskab.

hindbær fragilite kage

Karla og jeg elsker at lege teselskab (læs: Karla).

Okay, indrømmer gerne jeg også nyder at lege teselskab. Tro det er forbundet med en masse gode barndomsminder. Vi alle har leget teselskab som barn. Men at se, hvor meget hun nyder det og hygger sig ved at bygge hele selskabet op gør en mig varm og hjertet.

Derfor fik jeg sådan lyst til at lave en kage, som passer til et rigtig teselskab. Ideen kom en dag jeg var på besøg hos GreenGate. Ja, undskyld med deres stel kan virkelig noget i den retning og nogle af serierne er virkelig smukke og feminine. Perfekt til et teselskab tænkte jeg.

fragilitekage

fragilite hindbær feminin

Stellet hedder Everyday og Ashley. Jeg synes virkelig kagen passer til EVERYDAY! Jeg kunne sagtens spise den everyday i hvert fald 🙂

Hindbær fragilité // Feminin fragilitékage (glutenfri)

til 4-6 personer

FRAGILITIBUND
120 g æggehvider
225 g lyst rørsukker
150 g marcipan, revet
40 g æggehvider
30 g mandlerflager

Æggehvider (120 g) og sukkeret piskes til en sej marengs. Ælt marcipan og æggehvider (40 g) godt sammen. Marengsen vendes med marcipanmassen over 3 omgange – vær forsigtig, så luften ikke slås ud af marengsen. Fordel dejen på to bageplader beklædt med bagepapir. Drys med mandelflager. Bag bundende ved 180 grader varmluft ca. 10-15 min. Lad bundene køle af inden kagen kan samles.

HINDBÆRSMØRCREME
250 g blødt smør
250 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
3 tsk frysetørrede hindbærstøv

Pisk smørret hvid og luftigt. Tilsæt flormelis, vaniljesukker og hindbærstøv og pisk det godt igennem. Hindbærsmørcremen skal være lækker og luftig og slet ikke smage af smør. Når smør bliver pisket længe nok (og rigtigt), vil det smage af fløde.

SAMLING: Skær 3 ens bunde, som passer til en til firkantet form (15 x 15 cm). Placer en bund, smør 1/3 del af cremen ud på bunden. Gentag til du har 3 lag (du skal afslutte med hindbærsmørcreme). Stil kagen på køl mindst 3 time.

I ØVRIGT
2-3 tsk frysetørrende hindbærstøv
friske hindbær
lidt guldstøv

Befri kagen fra formen og skær kanterne af. Skær herefter 9 eller 12 stykker kage. Drys først nu med hindbærstøv, så ikke du trækker i hindbærstøvet med kniven. Drys med lidt guldstøv og friske hindbær.

hindbær fragilite kage

fragilite kage hindbær greengate

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (4)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram