Berliner med pistacie og citronmidte

Reklame for Valsemøllen // Finax

I dag byder jeg foråret velkommen og serverer forårsberlinere med pistacie og citronmidte. Forårsfrisk forkælelse med høj hyggefaktor.

berliner med citronfyld

Berliner, eller Berliner Pfannkuchen, som de egentlig oprindeligt hedder, er en sød dejbolle, som koges i olie lidt a la en donut. De er ofte fyldt med syltetøj eller andet sødt, men her har jeg fyldt dem med citroncurd for at give den ellers lidt fede bolle et frisk spark af limeskal, som klæder den rigtig godt. Berlinerne er bagt med Valsemøllens nyeste hvedemel, som har en god bageevne. Pistaciesukkeret pynter fint med den grønne farve udenpå og indeni gemmer sig en syrlig overraskelse. Prikken over i’et er saltet marengs, som hiver kagen op på dessert-niveau, men du kan sagtens udelade det, hvis du hellere vil have en klassisk berliner til eftermiddagskaffen.

berliner med pistaciefyld

berliner donut marengs pistacie

Hvedemel med god bageevne

Valsemøllens hvedemel har høj glutenkvalitet, som gør at bagværket hæver smukt op og får masser af volumen. Melet er fint formalet, så både kim og skaldele er sigtet fra. Det giver en smidig og spændstig dej med god glutenkvalitet og masser af smag og volumen i det færdigbagte brød. Derudover er Valsemøllens mel dyrket, høstet og malet i Danmark, så med deres mel er man altid sikret den bedste, danske kvalitet.

Jeg bruger hvedemel med god bageevne til næsten alle mine brød og boller. Bruger du hvedemelet alene giver det en sød og saftig dej, som passer perfekt til fødselsdagsboller, luftige kager og wienerbrød. Mikser du hvedemelet med en grovere meltype kan du fx lave lækre morgenboller eller grydebrød, der mætter dejligt samtidig med at de er saftige og luftige.

Melet er genialt til berlinere og donuts – se lige hullerne her, de taler vist for sig selv 😉

berliner donut marengs pistacie citron

berliner donut

Forkæl familien med forårsberlinere efter en gåtur i skoven på anemonejagt, en regnvejrssøndag eller hvilken som helst anden dag, der skal forsødes.

berliner donut marengs citron pistacie

BERLINERE MED PISTACIE OG CITRONMIDTE

12-15 berlinere

DEJ
30 g gær
75 g sukker
225 ml sødmælk
75 g smør
525 g hvedemel fra Valsemøllen
et nip salt
1 knsp friskrevet muskatnød
1 økologisk citron, skal heraf
2 økologiske lime, skal heraf
0,5 dl citron/limesaft
0,25 dl hyldeblomstsaft
0,5 vaniljestang
3 æggeblommer

1 l rapsolie til stegning

PISTACIESUKKER
50 g hvidt sukker
25 g grønne pistacienødder (usaltede)

Lun mælken i en gryde og hæld halvdelen op i en skål sammen med gæret og lad det stå, mens gæren aktiveres. Resten af mælken sættes tilbage på kogepladen og varmes med sukkeret og smørret. Sigt mel, salt og muskatnød i en stor skål, riv citron- og limeskallen ned i. Kom æggeblommerne, citron/limesaften og hyldeblomstsaft ned til melet og rør rundt. Hæld herefter mælke/smørblandingen ned i og rør igen. Bland til sidst gæren i, og rør dejen sammen. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen ind mod midten nogle gange, og stil den til hævning i en time i en ren skål beklædt med film og et viskestykke – gerne et varmt sted.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til ca. 2-2,5 cm. tykkelse. Stik 12-15 berlinere ud med en rund udstikker (jeg brugte en udstikker på 7-8 cm i diameter) og lad dem efterhæve i 30 min på en bageplade. Varm imens olien op til ca. 170 grader. Berlinerne skal koges over flere omgange – max 3 ad gangen i ca. 3-4 min.

Kom hvidt sukker op i en skål. Blend pistacienødderne helt fint og vend dem i sukkeret. Vend de færdigkogte berlinerne i pistaciesukkeret og lad dem køle af.

CITRONCURD
1,5 blad husblas
3 økologiske citroner, saften (ca. 1,25 dl)
80 g lyst rørsukker
1 æg, str. M/L
30 g smør, koldt

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min. Kom citronsaft, revet citronskal fra en enkelt citron og halvdelen af sukkeret op i en gryde, og bring det i kog. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps. Kom den varme citronlage op i æggemassen, og rør sammen. Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner. Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas og bagefter det kolde smør, og rør det ud i massen. Stil citroncremen på køl og lad den køle helt ned. Hæld bagefter curden på sprøjtepose – evt. med en indføringstylle.

SALTET MARENGS
70 g past. æggehvider
70 g hvidt sukker
et nip havsalt

Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst. Hæld massen op i en røremaskine og pisk den til en sej marengs – massen skal piskes helt kold. Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker. Hæld marengsen på sprøjtepose med en aflang tylle.

Samling: Sprøjt forsigtigt lidt citroncurd i hver berliner – enten ved hjælp af en indføringstylle eller ved at klippe et skråt hul i sprøjteposen. Dæk over hullet med saltet marengs, som du sprøjter ud i et fint mønster.

SÅDAN GØR DU I BILLEDER:

hvedemel med god bageevne

valmoellen dej berliner

dej valsemoellen

dej berliner eller donuts

berlinerdej

berliner udstukket

berliner proces kogt

 

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram