Sommerpicnic – muffins med hindbær og hvid chokolade

Reklame for Greengate

Når solen skinner fra en skyfri himmel og kalenderen er tom, er picnic i det grønne den allerbedste idé. Jeg har bagt nemme og søde muffins, der passer perfekt ned i picnickurven sammen med lemonaden eller kaffen.

Nyt katalog ude nu

Greengate er udkommet med et helt nyt katalog på deres efterårs- og vinterkollektion, og det er som altid propfyldt med de fineste ting. Blandt andet disse lækre sager, som jeg synes passer lige præcis til en picnic i det danske sommerland. Det emmer af hygge og byder op til nærvær med familien. At tage børnene i hænderne med dette yndige sæt i kurven og kursen mod en grøn græsplæne i byen, hvor der er ro og oplagt til at nyde en solrig fridag, er værdigfulde øjeblikke, hvis du spørger mig.

Tidligere har Karla og jeg været med i kataloget, og der er ingen tvivl om, at Karla er lidt øv over, at vi ikke er med denne gang. Hun elsker at tilbringe tid sammen med det sødeste team bag GreenGate.

Greengates fine puder, tæpper og stel kan også sagtens bruges i sommerhuset. Det skaber den helt rette hygge til elskværdige familieweekender. Så bag de her lækre muffins, og tilbring kvalitetstid sammen med familien i den danske sommer.

Muffins med hindbær og hvid chokolade

60 g smør, blødt
200 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljepasta
180 g kage hvedemel
1 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1/2 økologisk citron, skal og saft
2 æg, str. M/L
1,75 dl sødmælk
50 g mandler, finthakket
100 g hvid chokolade, finthakket
36 friske hindbær
1 spsk kartoffelmel

Kom smør, rørsukker, vaniljepasta, hvedemel, bagepulver, salt og citronskal og -saft op i en røreskål, og rør (gerne en røremaskine eller el-mikser) det hele sammen ved lav hastighed. Det skal ligne små krummer. Slå æggene ud og rør dem sammen. Hæld æggene op i en kande sammen med sødmælk og citronsaft. Når blandingen i røreskålen ligner små krummer hældes lidt af æggeblandingen op i røreskålen, imens den fortsat kører. Gør det gerne over 3 omgange og lad røremaskinen køre lidt mellem hver hældning. Hak mandler og chokolade fint og vend det forsigtigt i dejen. Fordel dejen i 12 muffinforme (gerne en fast muffinform med muffinpapir i). Hæld kartoffelmel i en lille skål og ryst et par hindbær ned i, så de bliver dækket af melet. Put tre hindbær i hver muffin og bag dem ved 190 grader varmluft i ca. 15-20 min. Lad dem køle af i formen.

I ØVRIGT
flormelis
friske hindbær
frysetørret hindbær

Pynt med flormelis, friske hindbær og frysetørrede hindbær.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (3)
  1. Uhm…….. De skal bestemt prøves Vil blot lige høre om du tror de kan holde sig et par dage inden de skal bruge og hvordan opbevares de så bedst Og så lige en tak for alle de dejlige opskrifter du lægger på bloggen

    1. Bagværk, som dette, er altid bedst den dag, det er bagt. Når det så er sagt, kan de sagtens holde sig et par dage. Opbevar dem lufttæt, så bliver de ikke tørre 🙂

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram