Protein smoothiebowle

Reklame for Greengate

Denne her morgenmad lavede jeg forleden morgen, og jeg har planer om meget snart at lave den igen. Det var en sprød sensommermorgen, luften var lidt kold, men solen skinnede fra en skyfri himmel, og det mindede mig om, at sensommeren altså kan være noget af det smukkeste. Bevares, det kan også bare være gråt og kedeligt, men når dagene er klare og sprøde, er det virkelig smukt og skønt. Så jeg lavede sensommermorgenmad, som blev til en proteinrig mangosmoothie med hindbærsovs. Den smager af sol og sommer, og den giver solstråler i maven.

Noget andet, der giver solstråler og sommervibes på den fineste sensommer/efterårsmåde, er det nye stel fra Greengate. Se lige de smukke farver! Stellet hedder Aurelia, og er en del af Greengates nye efterår/vinterkollektion.

Morgenmaden er en klassisk smoothiebowl, som jeg har toppet med en hindbærsovs, passionsfrugt og hindbær. Den strutter af sundhed og mætter længe; den er nemlig fyldt med alle de gode ting fra hampefrø, chiafrø, skyr og frugt, selvfølgelig. Og så er den ovenikøbet super nem at lave. Så hvis du står og mangler inspiration til weekendens morgenmad, er her en klar anbefaling. Smoothien vil også egne sig godt på brunchbuffeten.

Dækker du op med tallerkner, skåle, krus og kander fra Greengate er du sikret hygge, nærvær og god stemning. Det er nemlig dét, Greengate kan. Og derfor elsker jeg altid de fine, yndige og helt igennem lækre designs fra Greengate. Du kan som altid mikse og matche farver og mønstre, så det passer til lige præcis dig.

Pssst: Jeg elsker særligt krusene i denne serie, for de er vanvittigt gode at holde på, når man lige skal varme hænderne på kaffen om morgenen.

Proteinrig morgenmad med mango og hindbær

til 2 smoothiebowls

PROTEINRIG MANGOSMOOTHIE
1 mango
3 passionsfrugter
2 spsk chiafrø
2 spsk hampefrø
1 banan
3-4 spsk skyr, neutral

Skræl mango, og fjern stenen. Kom mango og passionsfrugt op i en blender og blend til en fin puré. Kom hampefrø og chiafrø i puréen og lad det trække 5 min. Kom herefter de øvrige ingredienser i blenderen og blend det hele sammen.

HINDBÆRSOVS
100-150 g hindbær
1 tsk vaniljepulver

Kog hindbær og vaniljepulver til hindbærrene er møre, og sigt så kernerne fra, så du kun har saften tilbage. Lad hindbærsovsen køle lidt af.

Server smoothien i to skåle og top med hindbærsovs, friske hindbær og passionsfrugt – eller hvad du har liggende i skabene.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram