Cookiekage forklædt som julegave

Reklame for Valsemøllen

Den tredje opskrift i Valsemøllens mini-julekatalog er en lille gave (i bogstavelig forstand) fra mig til jer. Med Valsemøllens fantastiske kage hvedemel får man skønne og lækre kager hvad end, om man skal lave saftige mazarinkager, skønne brownies eller som her: sprøde, knasende og på samme tid saftige cookiebunde. 

For ikke at glemme alle julens mange julesmåkager. Her får du en helt anden sprødhed og knæk i din dej/småkage, når du anvende kage hvedemel.

I næste uge får I den fjerde og sidste opskrift fra julekataloget, og I kan godt begynde at glæde jer, hvis I er til luftige bunde og abrikos.

Indpakningen på enhver gave gemmer på en overraskelse. Marcipanbåndet her gemmer på en lækker cookiekage med chokolade ganache. Kagen er helt perfekt som værtindegave til julens mange begivenheder, men kan sagtens også nydes til enhver anden lejlighed. 

COOKIEKAGE FORKLÆDT SOM JULEKAGE

6 små julegaver

COCKIEBUND 
50 g kage hvedemel, Valsemøllen
50 g brun farin
50 g smør, blødt
1 tsk. Vaniljepasta eller 1 vaniljestang
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel, stødt

Ælt det hele sammen til en ensartet dej. Lav 6 lige store kugler og kom dem op i 6 små forme (5 cm i diameter). Bag bundene ved 180 grader varmluft i ca. 12 min. Lad dem køle af i formene. 

CHOKOLADEGANACHE
100 g god mørk chokolade, 70 %
1 dl piskefløde
25 g karamelkugler, knas
25 g mandler, finthakkede 

Hak chokoladen fint og kom det op i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den herefter over chokoladen. Rør det forsigtigt sammen. Fordel karamelkugler og finthakkede mandler over bundene og hæld herefter lige meget chokoladeganache over kagerne. Stil dem på køl i mindst 2-3 timer. 

MARCIPANBÅND
250 g marcipan
125 g flormelis
25 g glukosesirup
lidt rød pastafarve
spiseligt bladguld

Ælt marcipan med flormelis, glukosesirup og rød pastafarve. Skær et bånd, der passer med omkredsen af din kage, og er 5 cm højere end din kage. Rul marcipanbåndet om kagen og saml toppen som en gavepose. Bind et bånd omkring, så de ligner små julegave/juleposer. Pynt til sidst marcipanen med bladguld.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.