Årets første julefrokost – #LADYBOSSDINNER

Reklame for Madklubben

SÅ er julefrokostsæsonen skudt i gang, og det med manér, skal jeg lige love for. I fredags havde jeg inviteret en masse seje powerkvinder til #ladybossdinner på kontoret. Ligesom #ladybossdinner i foråret ville jeg gerne fejre, at vi er et sejt hold af kvinder, der kan networke, støtte hinanden og sparre – og nåh ja, hygge os i hinandens selskab. Der er ingen tvivl om, at jeg kender MANGE flere seje kvinder. Men har holdt fast i den første loge af Lady Boss’, og er blevet vores lille rum.

Ladybossdinner

Studiet på Esplanaden var tryllet om til det smukkeste og mest stemningsfulde efterårsunivers med lyskæde hængende ned fra loftet, elegant blomsteropdækning i brændte farver af den dygtigste blomster-tryllekunstner, jeg kender: Lars Jon, det yndigste service fra Royal Copenhagen leveret af allerbedste A Table Story, blærede skilte fra Creative Wood og det smukkeste plankebord fra Norborddesign. Stemningen og atmosfæren var sat til en magisk aften i selskab med de sødeste powerkvinder. Hertil skal det siges, at jeg ikke kan skjule, hvor meget jeg elsker at arrangere sådanne events. Hvis jeg en dag, hvilket nok ikke sker, skulle blive træt af kagerne, så ved jeg godt, hvad jeg så skulle lave 😉.

Kl. 18 ankom de første gæster. Drengene fra Snaps Bornholm havde sørget for lækre velkomstdrinks og drinks gennem hele middagen. Der var simpelthen fri bar i snaps. Ingen julefrokost uden 😉 Normalt er jeg ikke den store snapsedrikker, men det kan noget helt andet, når det bliver blandet i en delikat og dekadent drink.

MADEN TIL EN JULEFROKOST

Maden havde jeg fået leveret fra Madklubben. De har udviklet et helt nyt koncept, som de kalder Madklubben Derhjemme. Det er egentlig det klassiske cateringkoncept, men med Madklubbens lækre mad. Man får det hele leveret, så det er serveringsklar, og alt er super gennemført og delikat anrettet, så man bare kan stille det direkte på buffetbordet. Nemmere bliver det ikke.

Julefrokostmenuen, som vi spiste, bestod blandt andet af sild, kartofler, hønsesalat, medisterpølse, and, flæskesteg, den lækreste sauce, en sprød grønkålssalat og selvfølgelig risalamande. En julefrokost med alt, hvad der dertil hører. Du kan se hele menuen her. Lad mig bare sige, at INGEN gik sultne fra borde, og der blev guflet og uuhm’et over hele linjen. Jeg vil til hver en tid anbefale Madklubben Derhjemme videre.

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv. Det var endnu en fantastisk #LADYBOSSDINNER.