Konfirmation 2022 – borddækning med smukt stel
29. april 2022

Konfirmation 2022 – borddækning med smukt stel

Borddækning er det halve af en god middag i min optik. Jeg elsker at dække et smukt bord til mine gæster.

Her er mit bud på et helt simpelt og klassisk konfirmationsbord. Jeg har selvfølgelig brugt mit eget By Ditte Julie stel, og som I ved, elsker jeg jo tone i tone. Så dette konfirmationsbord er holdt i rosa nuancer. Jeg har primært brugt friske blomster til at pynte sammen med stellet og fine lyserøde stofservietter.

Stellet kan købes hos Imerco og servietterne på min egen webshop. Stofservietterne er super bløde, da de er dobbeltvævet og af 100 % bomuld. De fås i flere farver.

Opdækket bord i rosa nuancer

Opdækket bord i rosa nuancer

Læs mere om stellet i min bage- og stelserie By Ditte Julie

Jeg har designet to forskellige stel til en flot borddækning, ét uden kanter og ét med kanter, som kan købes hos Imerco.

Stellet uden kanter var mit første stel, som jeg designede sammen med Imerco. Stellet er mat glaseret, hvilket gør udtrykket elegant og fotovenligt, så du kan dokumentere og dele dine smukke kagekreationer. Stellet er designet uden kanter, så du nemt kan skære din kage ud og se alle dens lag og detaljer. Stellet gemmer også på en overraskelse. Prøv at vend kruset eller skålen i serien på hovedet og sæt tallerkenen ovenpå – voilá et smukt lagkagefad. Brug også tallerkenen som låg på skålen.

Min anden stelserie er håndlavet af stentøj og glaseret på en måde, hvilket gør hver del helt unik og giver liv til serien. Tallerkenerne har fået en kant på, så du kan holde kagen indenfor dens rammer. Stellet egner sig derfor rigtig godt som spisestel. Brug for eksempel mit seneste stel med kanter til servering og det gamle til anretning.

Al stel fremstår i rosa og mørk rosa og er fremstillet af stentøj. Det tåler opvaskemaskine og mikroovn.

Rigtig god fornøjelse med din borddækning.