Chokoladeboller med fuldkorn
11. april 2017

Chokoladeboller med fuldkorn

9 boller

Ingredienser

Chokoladeboller 

15 g gær
140 ml vand
1 æg, str. M/L
20 g lyst rørsukker
90 g smør, smeltet og afkølet
300 g hvedemel med fuldkorn (jeg brugte Finax)
1 knvsp salt
120 g god mørk chokolade, 70 %
1 æg, til pensling

Fremgangsmåde Udskriv

1
Chokoladeboller

Opløs gæren i vandet. Rør ægget og sukker i gærblandningen. Rør det afkølet og smeltede smør i og sigt mel i, og ælt dejen godt igennem – i ca. 15 min. Dejen skal slippe skålen, hvis du ælter på røremaskine. Dejen skal blive smidig, glat og du skal kunne trække i dejen uden den knækker. Tilsæt salt og chokolade, og ælt dejen i yderligere 2-5 min. Spænd dejen op og kom den i en skål og dæk overfladen med film og stil dejen til hævning et lunt sted i 2-3 timer. Har du travlt, kan du anvende 30 g gær, og lad dejen hæve i 60 min. 

Når dejen har hævet, sprayer du dine hænder og bordplade med sprayfedt eller lidt neutral olie, og hælder dejen ud på bordet. Del dejen op i 9 boller, og ælt dem runde. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 45-60 min. under et rent viskestykke.

Pensl bollerne med et sammenpisket æg, og bag dem i ovnen på 200 grader varmluft i ca. 12-15 min. Lad dem køle af på en bagerist.

Friskbagte boller

Der er intet som friskbagte boller, og da slet ikke en omgang friskbagte chokoladeboller med fuldkorn! Mums, de er gode! Du kan selv vælge, hvor sund/usund du vil være. Jeg har anvendt hvedemel med fuldkorn, men du kan også bruge alm. hvedemel. Jeg har også brugt en god mørk chokolade, 70%, men du kan også bruge en mindre %, eller mælkechokolade, eller blandet chokoladerne som du har lyst til.

Jeg savnede bare en lille lækker chokoladeboller, som alligevel ikke var den vildeste bombe 🙂 Da min datter hver fredag får lidt ekstra med på madpakken, det kan være en chokoladeboller, en pålægschokolademad eller en pimpet riskiks. Derfor blev mine chokoladeboller med et lidt sundere tvist 😀

FIF: Har du god tid og ønsker en bedre krumme i chokoladebollen, vil jeg anbefale dig at følge opskriften, men har du travlt kan du bruge 30 g gær, og kun lade dem hæve 1 time første gang og efterhæve i 45-60 min.

Velbekommen 😀

Skærmbillede 2017-04-11 kl. 15.17.23