Den bedste banankage med chokoladecreme og hasselnødder
2. februar 2017

Den bedste banankage med chokoladecreme og hasselnødder

8 personer

Ingredienser

Banankage

1 god vaniljestang
115 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
75 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
75 g smør, smeltet
2 modne bananer
50 g hasselnøddeflager

Mælkechokoladecreme

200 g god mælkechokolade
1,5 dl piskefløde
20 g glukosesirup
20 g smør, koldt

i øvrigt

10 g hasselnøddeflager
rød skovsyrer

Fremgangsmåde Udskriv

1
Banankage

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud. Bland vaniljekornene med lidt af sukkeret. Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig og hvid æggesnaps. Mel og bagepulver sigtes i og foldes forsigtigt i æggesnapsen. Smelt smørret i en gryde og lad det brune lidt af. Vend det i dejen og mos bananerne med en gaffel eller blend dem, og vend dem i dejen. Hæld dejen op i en springform (20 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Drys hasselnøddeflager hen over kagen og bag den ved 180 grader varmluft i ca. 30-35 min. Lad banankagen køle af.

2
Mælkechokoladecreme

Hak chokoladen fint og kom det op i en skål. Varm fløden og glukosesirup op i en gryde til lige under kogepunktet, og hæld det over chokoladen. Rør meget forsigtigt rund i chokoladefløden med en gummi dejskraber til chokoladen og fløden smelter sammen og bliver glat og blank. Rør tilsidst smør i cremen med samme teknik. Lad cremen tykne på køl indtil den er sprøjtefast.

3
i øvrigt

Befri kagen fra formen ved hjælp af en skrap kniv og placer kagen på et fad. Smør chokoladencremen ud på kagen og dekorere med hasselnøddeflager og skovsyrer.

Den bedste banankage

I min verden er en banankage ikke bare en banankage mere – jeg elsker at lege og smage den til på nye måde hele tiden, men en banankage elsker chokolade, nødder og vanilje – endnu en banankage er født – og den er voldsom god!! Stærkt afhængig.

Har I prøvet min banankage med chokolade eller min luksusbanankage?

Banankage_Ditte_juie_jensen

Banankage_Ditte_juie_jensen2

GemGem