flabet citronkage
11. juni 2019

Flabet citronfromage med pistacie – rettelse i Kageminder

6 små desserter

Ingredienser

Pistaciebund

60 g grønne pistacienødder
150 g ren, rå marcipan
125 g lyst rørsukker
125 g smør
2 æg, str. M/L
50 g kagehvedemel

Lemoncurd

3 blade husblas
4 økologiske citroner, saften (ca. 2,5 dl)
160 g lyst rørsukker
1 æg, str M/L
60 g smør

Citronfromage

2 blade husblas
1 økologisk citron, skal og saft
50 g hvidt sukker
1 pasteuriseret æggeblomme
1,5 dl piskefløde

Saltet marengs

150 g hvidt sukker
150 g pasteuriserede æggehvider1⁄2 tsk. havsalt

I øvrigt

250 g god hvid chokolade
50 g usaltede pistacienødder, gem gerne lidt til pynt blomsterstilke af mynte
gule blomster fra skovsyre

Fremgangsmåde Udskriv

1
Pistaciebund

Blend pistacienødderne til pistaciemel i en minihakker. Pistaciemel, marcipan og rørsukker hældes op i en røreskål og røres godt sammen, til marcipanen er smuldret. Smelt smørret og hæld det op til pistaciemassen. Tilsæt et æg ad gangen. Giv det ene æg lidt røretid, inden det andet æg kommes i. Vend melet i dejen. Smør dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir (ca. 25 x 25 cm)

Bag bunden i ovnen ved 180 grader i 10-12 minutter. Lad bunden køle af og skær seks bunde, som passer til formen (silikoneform Fashion éclaire).

2
Lemoncurd

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Kom citronsaft, revet citronskal fra en enkeltcitron og halvdelen af rørsukkeret op i en gryde og bring det i kog. Pisk resten af rørsukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps. Kom den varme citronlage op i æggesnapsen og rør det sammen.Kom det tilbage i gryden og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner. Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas og bagefter det kolde smør, og rør det ud i massen. Stil curden på køl og lad den køle helt ned. Hæld curden på sprøjtepose.

3
Citronfromage

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Kom citronsaft, citronskal og sukker i en gryde og bring det i kog i nogle minutter. Køl det herefter ned i nogle minutter. Tilsæt æggeblommen til den let afkølede ’citronsirup’, og pisk derefter blandingen til let skum over mellemvarme – dette tager lidt tid. OBS: Det må ikke være på højt blus.

Tag citroncremen af varmen, når den er luftig og skummende. Tilsæt husblas og rør det ud i mas-sen. Lad massen køle let ned. Pisk fløden til flødeskum og vend herefter skummet i den afkølede citroncreme – gerne ad flere omgange, så cremen ikke skiller, eller du slår luften ud af flødeskummet. Hæld fromagen på sprøjtepose.

Hæld lidt fromage i formen (silikoneform Fashion éclaire). Smør lidt lemon curd ud på bundene, og læg en bund ned i fromagen med curden nedad. Fyld resten af formen op med fromage. Stil dem på frost i mindst tre-fire timer, eller gerne natten over.

4
Saltet marengs

Smelt sukker og æggehvider over et vandbad, til sukkeret er opløst. Hæld massen i røreskål og pisk nu massen til en sej marengs, indtil massen er helt kold – gerne på en røremaskine. Tilsæt lidt salt og pisk.

5
I øvrigt

Smelt chokoladen over vandbad og hak pistacienødderne fint. Hæld chokoladen op i en skål, som passer til at kagerne kan dyppes heri. Vend de hakkede pistacienødder i chokoladen. Befri de frosne kager fra formen, stik to pinde i og dyp dem i chokoladen. Placér dem på en tallerken. Sprøjt kagernes top med saltet marengs. Pynt kagerne med blomsterstilke, gule blomster og lidt pistacienødder.

Lemoncurden

Der hvor der er mennesker, begåes der fejl af og til. En klassisk fejl 40. Jeg har opdaget, at der er en fejl i en opskrift i min nyeste bog Kageminder – nemlig i opskriften på side 90 – min fars kageminde, Flabet citronfromage med pistacie. Det er LEMONCURDEN, som den er gal med.

Derfor får I her opskriften med rettelsen, indtil bogen bliver trykt igen og fejlen bliver rettet.