11. januar 2017
Forførende chokolade petit four
40 små petit four
Ingredienser
Kakaomørdej
250 g hvedemel
70 g flormelis
2 spsk stødt kakao
125 g smør, blødt
1 æg, str. M/L
Hindbærsylt
2 blade husblas
1 vaniljestang
2 spsk lyst rørsukker
200 g hindbær
1 citron, saften heraf
Saltet chokoladekamarmel
1 dåse færdigt kogt chokolade kondenseret mælk
1/2 tsk havsalt
I ØVRIGT
40 hindbær, friske
40 friske rosenblade
lidt guldstøv
Fremgangsmåde Udskriv
Kakaomørdej
Sigt mel, flormelis og kakao i en stor skål, og smuldre smørret heri mellem hænderne til det ligner revet ost. Ælt ægget ned i dejen. Stop med at ælte, når dejen er glat og hænger sammen. Læg dejen i en pose og på køl i 30 minutter. Herefter rulles dejen ud – ca. 2-3 mm i tykkelsen og udstik 40 små blomsterforme. Placer dem i en mini cupcakeform. Stik i bunden af mørdejsblomsten med en gaffel. Bag dem ved 190 grader varmluft i 8-12 minutter. Lad dem køl af inden fyldes kommes i.
Hindbærsylt
Læg husblas i blød i koldt vand i 20 minutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Kog hindbær med de øvrige ingredienser i ca. 10 minutter. Blend hele herligheden, og opløs den udblødte husblas direkte i den varme hindbærsylt. Fordel en 1/2 tsk hindbærsylt i hver mørdejsblomst.
Saltet chokoladekamarmel
Rør ingredienserne sammen og kom det op i en sprøjtepose med en stjernetyl. Afsæt en fin top på alle mørdejsblomster.
I ØVRIGT
Dekorer med en rosenblad, hindbær og lidt guldstøv.
Chokolade petit four
Små forførende chokolade petit four, som indeholder hindbærsylt, saltet chokoladekaramel og en sprød mørdej. De er dragende og vækker opmærksomhed, også smager de fortryllende.
Jeg lavede dem i Den store bagedyst 2015, da vi skulle lave 50 ens små kager, som skulle vække opmærksomhed på en buffé. Idag skulle jeg lave nogle små forførende kager til en nytårskur, hvor temaet var Passion. Så mine kager skulle gerne være passioneret 😉 De vakte opmærksomhed !!