14. januar 2018
Glutenfri bananbrød med mørk chokolade
4-6 personer
Glutenfri
Ingredienser
Bananbrød
3 æg, str. M/L
30 g kokossukker (kan undlades)
3 modne bananer
1,5 dl mandel drik
1 dl mandelmel
1 dl havregryn (glutenfri eller alm.)
1,5 tsk bagepulver
1 nip salt
1 tsk CAKE FACTOR (mit kagekrydderi)
50 g god mørk chokolade
Fremgangsmåde Udskriv
Bananbrød
Blend hele herligheden (pånær chokoladen) i en stor blender. Til en cremet dej. Jeg blender det i min store blender fra KitchenAid. Det er simpelthen så effektiv og grundig. Den kan blendte alt og kan oveni købet også varme masser op. Den er bare god! Hak herefter chokoladen fint. Kom dejen op en i rugbrødsform (gerne af silikone) Mål: 23,5 cm x 10,5 cm x 6,5 cm – min form er fra Howabout, som laver en fin top på bagværket.
Drys chokolade over dejen og bag brødet ved 180 grader varmluft i 35-40 minutter. Lad brødet køle af.
Det lækreste glutenfri bananbrød
Det lækreste glutenfri bananbrød med mørk chokolade. Det er svampet og smager himmelsk til en god kop kaffe eller te. Jeg var faktisk overrasket over, hvor lidt banan brødet faktisk smagte af. Det kan godt blive lidt kvalmt hvis banansmagen er alt for gennemtrængende.
Når jeg arbejder med sukkerfri opskrifter bruger jeg en del banan og dadler til at søde med, men det giver også fylde til bagværket.
HVORFOR glutenfri: der er ingen særlig grund til bananbrødet blev glutenfri. Ingen, det er ikke fordi jeg tror det er sundere, men alene fordi der er rigtig mange allergiker, som efterspørger opskriften uden gluten. Jeg synes det er sjovt at lege med opskrifter uden gluten, idet det alligvel er langt fra mine klassiker opskrifter.
Vil du gerne anvende alm. hvedemel, skal du blot erstatte mandelmel og havregryn med 100 g hvedemel.
Her er den dejlige KitchenAid blender jeg taler om (samarbejder med KitchenAid, men jeg vælger selv at fortælle jer om den).