19. oktober 2016
GLUTENFRI citrondrøm med gule hindbær
10-12 personer
Glutenfri
Ingredienser
Hasselnøddebund
120 g past. æggehvider (4 æggehvider)
100 g lyst rørsukker
120 g hasselnødder
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
Citronfromage
3 husblas
1 dl citronsaft
1,5 øko citroner, skallen heraf
75 g hvidt sukker
1,5 past. æggeblomme
2,5 dl piskefløde
I øvrigt
100 g gule hindbær (vælg dit yndlings bær – jeg havde gule hindbær i haven)
50 g blandede blåbær og brombær
3 spsk hvid chokolade, fint hakket
skovsyrer
Fremgangsmåde Udskriv
Hasselnøddebund
Pisk æggehviderne let skummende og tilsæt sukkeret, og pisk det til en sej marengs. Hak hasselnødderne fint i en minihakker. Bland de fint hakkede hasselnødder med bagepulver og vaniljesukker i en skål. Vend lidt af marengsen i nøddemassen – giv det nogle slag, og rør herefter lidt mere marengs i massen. Gentag indtil der ikke er mere marengs (vend forsigtigt, så du opnår så meget luftighed, som muligt). Kom nøddemassen op i en justerbar kagering (22-24 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag bunden i 20-25 minutter ved 175 grader varmluft. Lad bunden køle helt af.
Citronfromage
Husblassen stilles i blød i koldt vand ind til den skal bruges. Citronsaft, -skal samt sukker bringes i kog i nogle minutter – køl den herefter ned i nogle minutter. Æggeblommerne tilsættes den let afkølede citron”sirup” og pisk massen til let skum over middel varme. Tager lidt tid. (VIGTIGT: det ikke er på højt blus, da der ikke skal laves røræg, men en skummende citroncreme). Når citroncremen er lækker luftig og skummende tilsættes husblas, og røres ud i massen. Herefter stilles massen på køl i ca. 15 minutter. Fløden piskes til flødeskum og vendes i den afkølede citroncreme. Gerne over flere omgange, så ikke massen skiller. Kom citronfromagen i en sprøjtepose, så den er klar til brug. (Må ikke sætte sig heri!)
Sprøjt citronfromagen i nogle halvkuglerforme af silikone. Gerne lidt forskellige størrelser. Jeg brugte størrelse 3 cm, 5 cm og 7 cm. Stil formene på frost i mindst 2 timer.
I øvrigt
Placer hasselnøddebunden på et kagefad. Vend moussebomberne ud af formene, og placer dem på bunden. Drys med hvid chokolade mellem moussebomberne. Læg lidt gule hindbær, blåbær og brombær og pynt af med skovsyrer.
Glutenfri citrondrøm
Som I ved har jeg kastet min kagekærlighed på disse moussebomber. Det er virkelig mit udtryk og min stil, som jeg har arbejdet en del med, og det er nu lidt over et år siden jeg kreerede den første moussebombe kage (faktisk min mest læste og brugte opskrift – se den her). Jeg elsker at se, hvor mange af jer, som har prøvet kunsten efter og har ladet jer inspirere af dette udtryk – bliver så VANVITTIG stolt !!! 🙂 Så husk endelig at brug #dittejuliejensen og/eller #moussebomber – så jeg kan se jeres værker 🙂
Velbekommen !!