Glutenfri moussekage med brombær og champagne
6. juni 2017

Glutenfri moussekage med brombær og champagne

Glutenfri
6-8 personer

Ingredienser

BROMBÆRMOUUSE

1,5 blade husblas
1/2 vaniljestang
1,5 spsk lyst rørsukker
150 g brombær
1/2 økologisk citron, saften og skallen heraf
1,5 dl piskefløde

GLUTENFRI NØDDEBUND

90 g past. æggehvider (3 æggehvider)
85 g lyst rørsukker
100 g nødder
1/2 tsk bagepulver
1/2 vaniljesukker

CHAMPAGNEMOUSSE

3 blade husblas
1,5 dl champagne
0,25 dl hyldeblomst
1/2 dl limesaft
40 g past. æggehvider
3 spsk sukker
1,5 dl piskefløde

HYLDEBLOMSTGELE

4 blade husblas
2 dl hyldeblomstsaft, koncentreret

CHOKOLADEBÅND MED BLÅBÆR

100 g god hvid chokolade
1 tsk blåbærstøv

I øvrigt

friske syrener

Fremgangsmåde Udskriv

1
BROMBÆRMOUUSE

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, brombær, fintrevet citronskal og citronsaft op i en lille gryde i 10 minutter. Tag det af varmen. Sigt lagen, så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme brombærsaft og lad det svale, til det er lunt. Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med brombærsaften (gerne over 3 omgange). Hæld moussen op i en halvkugleform af silikone (16 cm i diameter), og stil moussen på frost i mindst 1 time inden næste mousse hældes over i formen.

2
GLUTENFRI NØDDEBUND

Pisk æggehviderne let skummende og tilsæt sukkeret. Pisk det til en sej marengs. Hak nødderne fint i en minihakker. Bland de fint hakkede nødder med bagepulver og vaniljesukker i en skål. Vend lidt af marengsen i nøddemassen – giv det nogle slag, og rør herefter lidt mere marengs i massen. Gentag indtil der ikke er mere marengs (vend forsigtigt, så du opnår så meget luftighed). Kom nøddemassen op i en justerbar kagering (16 cm i diameter) beklædt med bagepapir i bunden. Bag bunden i 20-25 minutter ved 175 grader varmluft. Lad bunden køle helt af.

3
CHAMPAGNEMOUSSE

Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Lun champagne, hyldeblomst og lime (lad det kog lidt ind). Når den er kogt lidt ind (ca. 10 minutter) vrides husblas for vand og røres i. Lad den køle af til den kun er lund. Pisk fløden til en let flødeskum i en skål. Pisk æggehviderne lidt og tilsæt sukkeret, og pisk nu til sej marengs i en anden skål. Vend champagnesaften med lidt af flødeskummet og derefter marengsen, og til sidst resten af flødeskummet. Hæld moussen ovenpå brombærmoussen, og stil kagen på frost i mindst 3 timer eller til du skal bruge den (kan holde i 2-3 måneder på frost).

4
HYLDEBLOMSTGELE

Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Lun hyldeblomstsaften og rør den udblødte husblas heri. Lad det køle af, til det begynder at tykne, men stadig er flydende.

Befri moussehalvkuglen fra formen og placer den på en bagerist, med en skål under. Hæld hyldeblomstgeléen udover den frosne mousse. Placer nøddebunden på et ønsket fad og placer herefter moussehalvkuglen på bunden. Stil kagen på køl imens du laver chokoladebundet.

5
CHOKOLADEBÅND MED BLÅBÆR

Temperer den hvide chokolade og rør blåbærstøvet i. Klip et stykke kageplast, så det passer til kagens omkreds. Smør et lag chokolade ud på kageplasten og kom det forsigtigt omkring kagen. Se evt. min youtube video for gode tips og tricks. Stil kagen tilbage på køl i indtil den skal nydes.

6
I øvrigt

Når kagen skal nydes fjernes kageplast fra chokoladen og kagen pyntes af med friske syrener.

Festkage – glutenfri moussekage

Sommeren er over os, og det betyder mange fester og anledninger til at kreere festlige kager. Denne glutenfri moussekage med brombærmousse, champagnemousse og en hyldeblomstgelé – den er festlig og meget frisk i sin smag. Smagen af brombær, hyldeblomst og champagne er himmelsk og en festkage værdig!

Måske en god kombination til en bryllupskagekage 😀 Det synes jeg helt bestemt! Jeg glædet min svigerfar med denne kage på hans fødselsdag (ja, kagen er måske lidt tøset, men min svigerfar er mand nok og hele familien elskede kagen !!) Elsker syrener! De er så dekorative også smager de dejligt!

TIP; har du ikke en halvkugleform (16 cm i diameter) kan kagen støbes i en alm. springform (16 cm i diameter) og er du i tidspress kan du blot lave bunden og en enkel mousse og pynte den af..

Glutenfri_moussekage_lagkage1

Glutenfri_moussekage_lagkage_snit1

GemGem