3. oktober 2023
Hasselnøddesnegle
10-12 muffins
Ingredienser
Dej
40 g gær
2,5 dl sødmælk
500 g hvedemel
80 g lyst rørsukker
1 nip salt
1 tsk stødt kardemomme
2 tsk stødt kanel
80 g smør
2 spsk olie, olivenolie eller smagsneutralt olie
Hasselnøddecreme
300 g hasselnødder
150 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl fløde
I øvrigt
4 æbler
1 æg til pensling
Fremgangsmåde Udskriv
Dej
Lun mælk i en gryde og opløs gær heri. Tilsæt mel, sukker samt krydderier til gærblandingen og rør sammen. Tilsæt til sidst smør og ælt det godt sammen. Jeg brugte min røremaskine, og lod den arbejde i ca. 5 minutter.
Kom olie på hænderne og på bordet. Spænd dejen op ved at folde dejen ind under sig selv, så der formes en kugle. Kom dejen tilbage i skålen. Spænd husholdningsfilm over skålen (så dannes der drivhuseffekt og dejen holdes fugtig). Kom herefter et rent viskestykke over. Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
Hasselnøddecreme
Hak nødder til helt fint mel i en minihakker. Bland nøddemel, sukker og vanilje godt sammen. Tilsæt fløde og rør.
I øvrigt
Skær et æble i meget små tern, og de resterende i meget tynde skiver.
Udrul dejen på et bord med mel til en firkant i ca. 1 cm tykkelse. Smør hasselnøddecremen ud på dejen og drys med æbletern. Del dejen i to lige store firkanter. Del hver firkant i mindre strimler af 5 cm i bredden. Placer æbleskiver herpå. Gerne med skrælsiden op ad, så de danner små buer, og dermed små rosenhoveder, når de rulles sammen. Rul dem sammen og kom dem op i en smurt muffinsform (gerne de faste bakker, med plads til 12 muffins). Pensl med et sammenpisket æg. Bag sneglene i 18-20 minutter på 200 grader varmluft.