17. maj 2017
Kanelbrød på hvid hvede
6-8 personer
Ingredienser
Dej
1 dl sødmælk
25 g gær
1 æg, str. M/L
75 g smør, blødt
250 g hvid hvedemel (ca. +/-) (alm. hvedemel kan anvendes)
2 spsk lyst rørsukker
1/2 tsk fint salt
Remonce
125 g smør, blødt
100 g brun farin
50 g mørk sirup (lys kan også anvendes)
1 spsk stødt kanel
Fremgangsmåde Udskriv
Dej
Mælken varmen op til det er hånd varmt. Gæret smuldres og opløses i den lune mælk. Herefter røres ægget i mælke/gærblandingen. Smuldre det bløde smør i melet, så det ligner revet ost. Tilsæt rørsukker og salt, og bagefter mælke/gærblandingen. Ælt det godt sammen. Stil dejen til hævning i 1 time i en ren skål beklædt med film og et rent viskestykke. Stil den gerne ind i ovnen eller et andet sted, hvor der ikke er træk.
Remonce
Rør alle ingredienser sammen. Udrul herefter dejen (25 x 35 cm) på et meldrysset bord. Smør remonce på hele den udrullet dej, og rul den stramt sammen på den lange led. Giv den rullet dej et let tryk, og del dejen i 2 med en skrap kniv. Flet/sno dejen sammen (se evt. billede) og kom kanelbrødet op i en smurt brødform (30 cm lang). Bages ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter.
Smukt flettet kanelbrød på hvid hvede
Smukt flettet kanelbrød på hvid hvede. Jeg har fået efterspørgsler på opskrifter med hvid hvede. Så det skal I naturligvis få. Hvad er forskellen almindeligt hvedemel og hvid hvede – ja, den skal I få her:
Hvid hvede er en nyere hvedemelstype (for mig – mange har kendt til den længe, nok særligt diabetikere). Du kan anvende hvid hvede til hvidt fuldkornsbrød, dog er det ikke det samme som hvedemel – hvid hvede er langt sundere. Hvid hvede har lyse skaller omkring kornet, og dermed sunere og lysere. Det er ej heller kværnet på samme måde.
Brug hvid hvede i dit bagværk, og få en lidt sundere udgave af et hvidt brød.
Du kan også lave mit almindelige kanelbrød