14. august 2017
Kokoschiagrød // chiagrød med kokos, mango og ananas
4 portioner
Glutenfri
Sukkerfri
Ingredienser
Chiagrød
1 dåse light kokosmælk
4 spsk chiafrø
4 spsk skyr
1/2 ananas
1 moden mango
lidt kakaonibs
Fremgangsmåde Udskriv
Chiagrød
Kom kokosmælk og chiafrø op i en bøtte. Pisk det let sammen og pisk et par gange inden bøtten med chiagrød sættes på køl natten over. Om morgen røres grøden op med skyr. Anret 4 portioner eller 1 enkel og gem resten til de øvrige dage.
Skræl ananas og mango og skær dem i små tern. Kom lidt ananas og mango på toppen af grøden og pynt af med kakaonibs.
Tips
Det er vigtigt du pisker i chaigrøden for at undgå, at chiafrøene falder til bundes og bliver en stor geléklat. Pisk derfor let i kokosmælken med frø et par minutter inden den stilles på køl. Brug et piskeris.
Proteinrig morgenmad – kokoschiagrød
Proteinrig morgenmad, kokoschiagrød med mango og ananas. En lækker og cremet tropisk chiagrød med kokos, mango og ananas. Jeg har tidligere lavet en grundopskrift på en chiagrød, men jeg synes virkelig denne kokoschiagrød kan noget helt særligt!
Jeg var oppe og træne, og sad og kiggede i et blad, og fik simpelthen sådan lyst til ananas, mango, kokos, sol og SOMMER !! Årh gud jeg kan godt mærke jeg ikke har været på sommerferie i år. GISP !! På vej hjem fra træning måtte jeg straks forbi Netto og handle ind!
Den blev lige som forventet – dejlig frisk. Chiafrø er proteinrige og meget mættende – jeg synes det er en fantastisk morgenmad og/eller eftermiddags snack (grød). Prøv også min chiagrød med vanilje og frugt.