Minnie Mouse lagkage
2. november 2015

Minnie Mouse lagkage

18-20 personer

Ingredienser

Lagkagebunde

2 gode vaniljestænger
350 g lyst rørsukker
6 æg, str. M/L
140 g hvedemel
140 g kartoffelmel
2 tsk. bagpulver
100 g fint hakket mandler

Vaniljecreme med mandelsplitter

7 dl sødmælk
2 gode vaniljestænger
7 spsk lyst rørsukker
70 g majsstivelse
7 past. æggeblommer
2 dl piskefløde
70 g mandelsplitter

Skovbærmousse med friske hindbær

2 bakker hindbær, friske
6 blade husblas
600 g bær symfoni
1,5 øko citron, saften og skallen heraf
6 spsk lyst rørsukker
1,5 vaniljestang
6 dl piskefløde

smørcreme

500 g smør, blødt
1 kg flormelis
0,5 dl sødmælk
1 spsk citronsaft
Pink pastafarve

Fondant (x 3 positioner)

15 Haribo skumfiduser
1 spsk. rapsolie
1 spsk. citronsaft
300-400 g flormelis
Sort og pink pastafarve
Evt. kokospalmin, til hænderne, så det ikke klister så meget.

Fremgangsmåde Udskriv

1
Lagkagebunde

Flæk vaniljestængerne på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud. Mas dem sammen med lidt af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og æg til en luftig æggesnaps. Mel, kartoffelmel og bagepulver sigtes i æggesnapsen. Vend forsigtigt de fint hakkede mandler i dejen.

Bag bundende i to forme. Den ene form er en halvkugle-form, da dette skal være Minnies hoved. Den skal bages i en springform eller justerbar kagering på 24-26 cm i diameter. Bag på 180 grader varmluft i 30-40 minutter. Lad dem køle i formene. Når bundene er afkølet deles bundende i 3 lige store bunde.

2
Vaniljecreme med mandelsplitter

Kom 2 dl af sødmælken i en skål sammen med vanilje, sukker og majsstivelse og pisk det godt sammen. Tilsæt æggeblommerne og pisk igen. I en gryde varmes resten af sødmælken op til kogepunktet, og hældes sammen med æggeblandingen. Kom herefter det hele tilbage i gryden og kog op. Pisk godt til cremen tykner, og majsstivelsen er ”kogt ud”. Kom cremen i en pose og kom den på køl. Når cremen er helt kold, piskes den op med en håndmixer. Pisk fløden til flødeskum. Vend det forsigtig i cremen og til sidst mandelsplitterne.

3
Skovbærmousse med friske hindbær

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog bær, vanilje, citronskal og saft samt sukker kommes under låg i ca. 10 minutter. Sigt bærkompotten – du skal kun bruge saften. Smelt husblassen i den varme bærsaft. Lad det køle lidt ned. Pisk fløden til flødeskum, og vend forsigtig flødeskummen i bærsaften. De friske hindbær placeres direkte på lagkagebunden (læs “Samling”).

4
smørcreme

Smørret piskes luftigt. Flormelis, sødmælk og citronsaft piskes sammen med smørret. Del smørcremen i 3 skåle, og farv dem i 3 forskellige farver rosa/pink. Kom cremen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og lav rosetter på kagen (se billede længere nede).

5
Fondant (x 3 positioner)

Først laver du en position som skal indfarves i sort, og derefter en i lyserød og til sidst hvid. Når fondant indfarves, bliver det langt flottere end at farve den færdige hvide fondant. Særligt den sorte!

Smelt skumfiduserne, olie og citronsaft i microbølgeovnen. Når den er homogen og smeltet sammen, tilsættes farven som ønsket. Herefter kommes så meget af flormelissen i skålen. Når du ikke kan røre mere med en ske, hældes det ud på bordet, og fondanten æltes glat og smidig. Kom den færdige fondant i en pose – tæt lukket og på køl i 15-30 minutter. Gentag processen med lyserød. Den sidste position skal ikke farves, da den gerne må være helt hvid.

6
Samling

Springformen eller den justerbare kagering regngøres og beklædes med kageplast, og halvkugleformen beklædes med film. Placer den første bund først, og tilsæt herefter vaniljecreme. Endnu en bund placeres, og hindbærene placeres på bundene, hvorefter skovbærmoussen hældes udover. En god ide er, at komme lidt ad moussen i en sprøjtepose og sprøjt over/imellem bærene, så der ikke dannes luft mellem hindbær og moussen. Afslut med en bund, og stil kagerne på køl i ca. 3 timer – meget gerne natten over eller dagen i forvejen. Sprøjt rosetter på den store kage, når den har sat sig. Beklæd den lille kage (hoved) med den sorte fondant, og lav Minnies ører og en sløjfe.

Karlas fødselsdag – Minnie Mouse lagkage

Minnie_mousse_lagkageKarla bliver 2 år på onsdag den 4. november, og i weekenden blev hun fejret af familien. Som allerede planlagt til fødselsdagstemaet i Den Store Bagedyst (program 2), var mit fødselsdagtema var tilegnet Karlas 2 år. Så Minnie Mouse festen fortsatte, og blev til en virkelig fest. Karla var meget begejstret for temaet, og havde virkelig en fest over farverne, Minnie Mousse lagkagen og pynten. Men mest af alt, havde hun en dejlig dag og hyggede sig virkelig med at pakke gaverne op. Det er første år hun virkelig forstår det og selv kunne pakke gaverne op og hun var simpelthen så god til at vise glæde ved hver og en gave (ja, moren var stolt!)

Pynten er lavet af mig selv, idet jeg ikke er så meget til Disney’s pynt, så derfor har jeg fundet det meste af pynten i Norge ved congratulations, og de sidste ting, som pap og bånd er købt i Panduro Hobby.

Jeg har prøvet at lave en billedevisning af selve kage processen, som efterspurgt. (giv endelig en melding på det)

Lidt stemningensbilleder fra Karlas fødselsdag
IMG_1959-compressed   IMG_2007

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem