Nem cheesecake
26. december 2017

Nem cheesecake

6-8 personer

Ingredienser

Kiksebund

170 g vaniljekranse (anvender du andre småkager/kiks brug 110 g)
70 g smør

KIRSEBÆRSOVS

2 blade husblas
1 dl kirsebærsovs uden kirsebær (gem kirsebærrene)

Ostecreme

3 blade husblas
300 g flødeost naturel
1 dl creme fraiche 18%
95 g flormelis
1,5 tsk vaniljesukker
1,5 økologisk citron, saften og skallen heraf
3 dl piskefløde
50 g mandelsplitter

Fremgangsmåde Udskriv

1
Kiksebærbund

Blend småkagerne til fint “mel”: Smelt smørret i en gryde. Når smørret er smeltet tages det varmen og røres sammen med småkagemel. Placer en justerbar kagering (18-20 cm i diameter) på et fad/kagefad. Placer et stykke kageplast langs kanten på formen. Fordel kiksemassen i formen og pres massen ujævn op af siderne. Stil dem på køl imens du fortsætter.

2
KIRSEBÆRSOVS

Udblød huslassen i rigeligt koldt vand i 10 minutter. Lun kirsebærsovsen og rør den udblødte husblas heri. Lad den stå og køle af imens du laver ostecremen.

3
OSTECREME

Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter. Rør flødeost, creme fraiche, flormelis, vaniljesukker og citronskal sammen i en skål til en ensartet masse. Varm citronsaften op over vandbad sammen med den udblødte og afdryppede husblas. Når al husblassen er opløst fjernes skålen fra vandbadet. Tag et par skefulde af flødeostecremen og vend det sammen med citronsaften. Kom det op i resten af flødeostecremen og vend det hele sammen. På denne måde undgår du, at husblassen driller for dig og danner tråde. Pisk fløden til en let flødeskum og vend det sammen med flødeosteblandingen ad to omgange, så din ostecreme forbliver luftig og lækker.

4
Samling

Placer kirsebærrene (fra kirsebærsovsen) og mandelsplitter på bunden. Hæld ostecremen på sprøjtepose og fordel massen i formen. Hæld forsigtigt den afkølede kirsebærsovs ud over kagen. Brug en madpind til at trække i sovsen, så den blender flot sammen med ostecremen. Stil herefter kagerne på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.

 

Tips

Du kan blande de småkager du har liggende. Det kunne være brunkager, pebernødder, jødekager eller hvad du måtte have. Jeg brugte vaniljekranse (da de anvende vaniljekranse, som er bagt på en del smør, brugte jeg lidt flere end man skal i opskriften).

Cheesecake med vaniljekranse, vaniljeostecreme og kirsebærsovs

Efter julen ligger jeg oftes inde med en masse rester. Jeg har lavet en nem cheesecake baseret på rester. Cheesecake med vaniljekranse, vaniljeostecreme og kirsebærsovs.

Jeg havde en masse rester fra juleaften eller bare juledagene generelt, og tænkte jeg lige ville lave en lille nem cheesecake, men også lidt julet. Men hellere julet end at smide resterne ud 🙂

Samling i billeder

cheesecake bund opskrift cheesecake med mandler cheesecake philadelphia opskrift nem cheesecake

img_2552