29. december 2016
Parfait is med lime, hvid chokolade og mynte
6-8 is kugler
Ingredienser
Parfait is
1 vaniljestang
60 g formelis
4 past. æggeblommer
100 g hvid chokolade, smeltet
2,5 økologisk lime, skal
1 lime, saft
2,5 dl fløde
Kokoscrumble
55 g smør
50 g kokosmel
50 g lyst rørsukker
45 g hvedemel
1 g havsalt, knust
Herudover/samling:
Mynteblade
Fremgangsmåde Udskriv
Parfait is
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og bland det med noget af flormelissen. Pisk vanilje, flormelis og æggeblommer til en luftig og creme æggesnaps. Tager tid (7-10 min). Den smeltet chokolade vendes forsigtigt sammen med æggesnapsen – gerne over flere omgange, så du bevare luftigheden i æggesnapsen. Riv limeskal i og herefter tilsættes limesaften. Pisk fløden til flødeskum og vend forsigtigt i æggeblandingen. Kom nu parfait isen op i en sprøjtepose, og støb 12-16 halvkugler (silikoneforme, halvkugler 5 cm i Ø). Glat overfladen ud, så de står helt skarpt. Nu stilles de på frost i min. 2,5 time.
Kokoscrumble
Rør det hele sammen, og smuldr det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages ved 160 garder i ca. 15-30 min – afhænger af din ovn. Det skal være gyldent. Lad crumblen køle helt af.
I øvrigt / samling:
Drys lidt kokoscrumble ud på en tallerken eller fad. Når parfait isen er klar, tages isen ud af halvkuglerne og to halvkugler sættes sammen. Glat evt. kanten/samlingen med en varm finger. Placer din parfait iskugle ovenpå kokoscrumblen, og pynt af med mynteblade.