Rabarbertærte med quinoa og saltet marengs
6. juni 2016

Rabarbertærte med quinoa og saltet marengs

Ca. 6-8 personer

Ingredienser

Bagte rabarber

300 g rabarber
150 g lyst rørsukker
1/2 god vaniljestang
1/2 økologisk citron, saft og skal

Tærtedej med quinoa

100 g Finax quinoa
3 dl vand
1 god vaniljestang
150 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
0,75 dl rapsolie
110 g Finax hvedemel
1 tsk bagepulver
25 g smør, smeltet
50 g rå marcipan, revet
1/2 tsk salt

Saltet marengs

4 past. æggehvider (180 g)
360 g hvidt sukker
En knivspids salt

Fremgangsmåde Udskriv

1
Bagte rabarber

Rens rabarberne og skær dem ud i små stykker (ca. 2 cm stykker). Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kom rabarberstykkerne, vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, fintskrevet citronskal og citronsaft op i en lille fad, og bag rabarberne ved 160 grader i 15-20 min. Fjerne den komme vaniljestang, og lad dem køle lidt af imens du forbereder tærtedelen.

2
Tærtedej med quinoa

Kom quinoa og vand op i en gryde og kog quinoa til de bliver glasagtige – ca. 10-15 min. Hæld overskydende vand fra. Lad dem køle lidt. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og æg lyst og luftigt. Pisk rapsolie i æggesnapsen. Sigt hvedemel og bagepulver i æggesnapsen. Smelt smørret og brun det en smule. Vend det forsigtigt i dejen og tilsæt revet marcipan og salt. Vend 150 g kogt quinoa i dejen. Hæld dejen op i en tærte form smurt med en lille smule olie (jeg brugte en firkantet tærteform). Placer de bagte rabarberstykker i dejen og pres dem lidt ned i dejen. Bag rabarbertærten ved 180 grader varmluft i 45-50 min. Lad tærten køle lidt af inden du sprøjter saltet marengs på kagen.

3
Saltet marengs

Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst. Kom det i røremaskine, og pisk nu massen helt kold. Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker (smag den til, så den er saltet nok – tilsæt evt. lidt mere salt). Kom marengsen op i en sprøjtepose med en stjernetyl (evt. M1 Wilton) og lav et gitterlåg af marengs. Se gerne min video på metoden her.

4
I øvrigt

Bag rabarbertærten i ovnen ved grill (ca. 245 grader) i 3-5 min. Hold øje med din tærte hele tiden. Dekorer tærten som du ønsker det.

Rabarbertærte med quinoa og saltet mareng

Jeg har indgået et spændende samarbejde/ambassadørskab med Finax. Det tegner til at blive super spændende både for mig, men bestemt også for jer ?

Jeg har udviklet denne rabarbertærte med quinoa og saltet marengs. Quinoa er en ny ingrediens for mig, men overraskede virkelig. Ikke nok med quinoa er sund og indeholder et højt protein indehold, så giver det kager lidt saftighed.

Du kan også finde opskriften inde på Finaxs hjemmeside: