23. maj 2016
Sommerlagkage med hvid chokolademousse og bærmousse
20 personer
Ingredienser
Hvid chokolademousse
3 blade husblas
250 g god hvid chokolade
6 dl piskefløde
Blondiebund
140 g smør
140 g god hvid chokolade
3 æg, str. S/M
75 g lyst rørsukker
60 g kage hvedemel
1 nip havsalt
Bærmousse
4 blade husblas
1 vaniljestang
4 spsk lyst rørsukker
400 g bærsymfoni, frosne
1 økologisk citron, saften og skallen heraf
4 dl piskefløde
Pynt
friske hindbær, jordbær og blåbær
spiselige blomster, evt. roser
guldstøv
Fremgangsmåde Udskriv
Hvid chokolademousse
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Hak chokolade groft og kom den i en dyb skål. Varm fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst. Tilsæt straks den afdryppede, udblødte husblas til chokoladefløden og rør sammen. Hæld massen over i en ren skål, dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt på køl i minimum 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks 5 grader).
Blondiebund
Smelt smør og hvid chokolade i en tykbundet gryde. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Vend forsigtigt smørblandingen i æggesnapsen og sigt herefter mel og salt i. Vend forsigtigt det hele sammen. Hæld dejen op i en springform (28 cm i diameter) beklædt med bagepapir og bag bunden ved 180 garder varmluft i ca. 25-30 minutter. Lad bunden køle helt af. Befri bunden fra springformen og rengør formen. Kom bunden tilbage i springformen, som fores langs kanten med kageplast.
Pisk chokolademoussen luftig med en elpisker og hæld den ud over bunden. Stil kagen på køl.
Bærmousse
Udblød husblas i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af sukkeret. Kog vaniljesukker, sukker, bær, fintrevet citronskal og citronsaft op i en lille gryde i ca. 10 minutter. Tag det af varmen. Sigt lagen, så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme bærsaft og lad det svale, til det er lunt. Piskfløde til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen sammen med bærsaften (gerne over 3 omgange). Hæld moussen ud over kagen, og stil kagen tilbage på køl i minimum 3 timer eller gerne natten over.
Pynt
Kagen befries for kageplast og springform, og placeres på et fad. Dekorér med friske bær og blomster.
Sommerlagkage med hvid chokolade og bær
En rigtig lækker sommerlagkage med masser af hvid chokolade og bær. Lavede denne sommerlagkage til en veninde, som skulle fejre sin fødselsdag og det virkede til at alle gæsterne var vilde med dem!