1. august 2018
Titel og udgivelsesdato på min e-bog
Først vil jeg gerne TAKKE jer alle sammen for at være så fantastisk aktive og komme med så mange gode bud på, hvad min e-bog kunne hedde! Jeg er simpelthen fan af I deltager og hjælper mig så meget – det sætter jeg pris på! I er nogle af de bedste følgere man kan have!
I er kommet med så mange gode bud, men der var alligevel ikke nogle som helt faldt ned i den kasse jeg drømte om bogen skulle hedde. Og det er helt ærligt fordi jeg er bange for at kalde bogen noget med “sund”, idet jeg ikke nødvendigvis synes denne bog er mere sund. Det er en lang forklaring, som jeg har valgt at skrive i bogen. Nemlig forholdet til sukker, hvorfor jeg ikke nødvendigvis synes man er mere sund af at gå den anden vej mv.
MEN alle jeres mange forslag har gjort, at jeg har tænkt endnu mere! Jeg havde faktisk en titel, som jeg gik og tyggede på, men den var ikke helt rigtig til denne bog, men det kan være den bliver det til en anden bog, så den titel gemmer jeg 🙂
Hvad skal min e-bog hedde?
Jeg lå på stranden i Pampelonne, St. Tropez i Sydfrankrig og pludselig kom titlen til mig! Jeg lå og “smagte” på titlen længe og hele vejen hjem, og da vi kom hjem sagde jeg den højt. Min mor udbrød “der var den! Den er god!!!” og Marck sagde nærmest det samme. Derfor bliver titlen på min e-bog “Frie fristelser“. Da bogen er fri for sukker og gluten.
Jeg kan lide titlen! Bum 🙂
Hvornår udkommer e-bogen?
Pyha med sved på panden, så er datoen fastlagt og jeg får LATTERLIG travlt! Men den udkommer den 16. august, som er nærmest lige om lidt 🙂 Præcis 15 dage fra idag. Så jeg skal arbejde hurtigt, fordi jeg har nærmest ikke skrevet bogen endnu. Jeg har kun lavet hele layoutet til bogen og sat det hele op.
Hvad skal e-bogen koste?
Jeg har selvfølgelig fået lidt flere ideer, som jeg må have med. Så bogen lander på en 30-32 opskrifter, og hele e-bogen kommer til at koste kr. 129,-