Vores hjemmelavede urtehave og højbede
31. maj 2018

Vores hjemmelavede urtehave og højbede

For 4 år siden flyttede vi ind i vores lille hus, og vi begge havde en kæmpe drøm om at få vores egen lille urtehave og højbede fyldt med bær, frugter og urter.

I forbindelse med vores flytning, fik vi så mange grimme pallerammer, som vi idag har lavet en masse højbede ud af. De har fået en klat sort maling, som virkelig klæder dem.

HØJBEDE

Vores højbede består af 2 pallerammer sat ovenpå hinanden, også har de fået lidt maling. Vi havde et rimelig stort område i haven, hvor der kun lå små sten. Men under stenene ligger en ukrudtsdug, hvilket gjorde det meget nemt for os at bruge det stenbed som vores nye højbedsområde.

Højbedene er bestemt også en kæmpe fordel, når det kommer til den lille smule ukrudt, som kommer. Der er ikke så langt ned til skidtet og børnene kan meget bedre være med. Karla elsker at luge ukrudt med sin far. Ja, det er faktisk mest Marck, som passer de bede.

Han elsker det! Men vil ikke helt indrømme det 😉

Pallerammer kan købes nye i flere byggecentre, men prøv at søg på genbrugsstationer eller kig på DBA. Det er ikke fordi de koster al verden, men nogle gange kan du få virkelig mange samlet til ingen penge. De skal bare have lidt maling.

BÆR, FRUGTER & URTER

Der er ingen tvivl om, at jeg havde det sidste ord da det kom til indeholdet i højbedene. Det var min drøm og mine bede. Men det er mere og mere blevet Marcks små babyer. Vi har ikke ville lytte til regler og myter omkring hvilke sorter som ikke tåler at blive plantet i højbede. Det passer ikke helt alt det, som bliver sagt.

Vi kastede os ud i det, og alt i vores højbede har det fortrinligt! Måske mere til. Vi plantede dem det år vi flyttede ind, så det er nu deres 3 sommer i kasserne.

Vi har en hel kasse med rabarber, en med solbær, en med ribs, røde og grønne stikkelsbær, to kasser med gule og røde hindbær, en med brombær, en med jordbær, en med pink og alm. blåbær. Derudover har vi et bed kun med krydderurter og et med tomatplanter, ananaskirsebær og snack peber. De sidste to bede er “åbne” bede, som vi hvert år planter noget nyt i. Sidste år havde vi en kasse kun med spiselige blomster og ærter, og i år har vi noget helt andet. I år har Marck fået den ene kasse og børnene den anden. De valgte ananskirsebær og tomater i år.

Jeg savner min kasse med spiselige blomster, og vi må derfor ud og købe en kasse mere. Alle mine spiselige blomster er lige nu i en hel masse krukker, og vil gerne have flere 😉 Skal nok skrive et blogindlæg om spiselige blomster inden længe.

 

HVORDAN PASSER VI VORES URTEHAVE?

Vi vander vores højbede hver dag (læs: Marck). Så gøder vi vores højbede hvert forår og hvert efterår klippes alle planter ned. Ukrudt fjernes oftes og vi fjerne døde grene eller hvis rabarberne går i stok, sådan så vores planter ikke bruger energi på det de ikke skal.

Vores ribs, stikkelsbær og solbær får fugle net på, så snart de begrynder at blomstre og skabe små bær. Det samme gør vi faktisk med vores jordbær.

Vi har valgt at komme flis på vores blåbærbed, idet de har brug for mere fugt og flisen holder bedre på fugten.

HVAD HAR VI ELLERS I HAVEN?

Vi har et fantastisk stort morbærtræ i haven, også var vi et helt bed med skovbærjordbær. Derudover har vi tre æbletræer med tre forskellige sorter. Sidste skud på stammen er et Bornholmsk figentræ, som vi købte med hjem fra Bornholm sidste sommer.

Elsker vores lille have, som bliver bedre og bedre for hvert år.

GemGem