Jule wienerbrød

jule_wienerbrød_2Glædelig 15. december !!!

Jeg ELSKER wienerbrød – alt sådan noget snasket noget – mums det er lige mig!!! Derfor skulle jeg da også lave en jule wienerbrøds stang.
wienerbrød 

Jule wienerbrød :

Dej:
25 g gær
200 ml kold sødmælk
40 g lyst rørsukker
50 g blødt smør
ca. 375-400 g hvedemel
1 æg
375 g koldt smør
Gær, mælk og sukker røres sammen. Tilsæt 2/3 af melet og ælt/rør det godt sammen. Tilsæt det bløde smør, og kom resten af melet i dejen. Ælt det godt sammen. Det er en livlig/våd dej, så kom godt med mel på bordet og rul/fold dejen ind under sig, og stil til hævning i ca. 1 times tid.

Når dejen er ved at have hævet, tages det kolde smør og bankes fladt. Fold det sammen og bank igen. Det skal have nogle gange, så det bliver smidigt og ligner dejen (ja, det lyder underligt).

Udrul dejen til en firkant, placer smørret i midten og fold dejen ind over smørret. Vend dejen om, så lukninger ligger mod bordpladen. Rul forsigtigt dejen ud til et rektangel, så du kan folde det ind mod hinanden. Først 1/3 ind mod midten og herefter den anden 1/3 ind over det først foldede stykke. En såkaldt ”3-foldning”. Læg dejen på køl mellem hver foldning i ca. 15 min. og gentag 3 gange. Den skal være foldet 27 gange (hedder det).

Dejen rulles endelig ud (forsigtigt) ca. 40x 40 cm, og skær dejen i 3 strimler.

Remonce:
50 g blødt smør
50 g rør sukker
50 g rå marcipan
25 g rosiner (gør bestemt ikke noget hvis de har ligger lidt i blød i rom eller portvin)
1 æble, skraldet og skåret i meget små tern
Drys : Perlesukker og mandelflager

Ælt smør, sukker og marcipan sammen. Rør rosiner og æblestykker i. Placer en stribe midt på de 3 stykker dej, og for siderne ind over hinanden.

Stil dem til hævning i ca. ½-1 timer og pensle dem med ægget og drys med perlesukker og mandelflager. Bages ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 min.

TIPS:
Du kan sagtens fryse dem ned, så skal de blot have små 5 min. længere i ovnen, når de bages.

jule_wienerbrød_1
jule_wienerbrød_2

 

GemGem

VISSKJUL Kommentar (1)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram