Fastelavnsboller med fuldkorn, remonce og vaniljecreme

Opskriften er udviklet til og betalt af Finax

Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg BALLADE……. Jeg elsker fastelavnsboller, og særligt den gamle klassiker med remonce og creme! Her er det vigtigt, man flere uger op til fastelavn gør plads til mange fastelavnsboller, for én bolle er aldrig nok – når de er nylavet kan jeg hurtigt spise 5 fastelavnsboller 😀 Mums og HURRA for snasket bagværk!

Disse fastelavnsboller er tilegnet min datter Karla. Jeg har derfor prøvet at bruge en hvedemel med fuldkorn og leget med lidt børnevenligt og fastelavnsfesteligt glasur – fastelavn er en FEST!!! Særligt for børn.

fastelavnsboller

Fastelavnsboller med fuldkorn, remonce og vaniljecreme


ca. 12 boller

Fuldkornsbolledej
140 ml sødmælk
30 g gær
1 æg, str. M/L
20 g lyst rørsukker
90 g smør
300 g FINAX hvedemel med fuldkorn
1 knvsp salt

Lun mælken og opløs gæren i mælken. Rør ægget og sukker i mælkeblandningen. Smelt smørret og rør det i og sigt mel og salt i, og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve 1 time et lunt sted.

Vaniljecreme
1 god vaniljestang
15 g lyst rørsukker
1 æg, str. M/L
2 spsk maizena
2,5 dl sødmælk

Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt kornene ud. Mas kornene sammen med en smule af rørsukkeret. Rør æg, vaniljesukker, sukker, maizena og 1 dl sødmælk godt sammen. Varm resten af mælken op til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen. Hæld massen tilbage i gryden og opvarm, imens du konstant pisker til cremen tykner. Tag cremen af varmen og lad cremen køle helt af.

Remonce
70 g lyst rørsukker
70 g ren rå marcipan
70 g blødt smør

Ælt alle ingredienser godt sammen.

Øvrigt
1 æg, str. M/L – til pensling

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en 0,5 cm tykkelse. Skær 12 ens stykker. På hvert stykke lægges en spsk vaniljecreme, en spsk remonce og en tsk abrikossylt og ca. 3-4 mælkechokolade knapper. Fold hvert hjørne ind over fyldet og saml firkanten til en bolle, så fyldet ikke løber ud. Vend bollerne, så samlingen vender ned og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse (ca. 30-60 min.).  Pensl dem med ægget (sammenpisket) og bag thebollerne ved 200 grader varmluft i 15-17 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.

Glasur
150 g flormelis
30-40 g past. æggehvider
pastafarver

Pisk flormelis og æggehvider sammen til en sej glasur og smør glasur ud på bollerne, og afsæt en masse forskellige farver pastafarve og træk et mønster med en madtandstik.

Glædelig fastelavn!

fastelavnsboller med fuldkorn fastelavnsboller med fuldkorn fastelavnsboller med fuldkornopskrift fastelavnsboller fuldkorn

GemGem

VISSKJUL Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram