Bradepandekage med æble og kryddercreme
8. marts 2017

Bradepandekage med æble og kryddercreme

15-20 børn (10-12 voksne)

Ingredienser

Bradepandekage med æble

150 g lyst rørsukker
150 g smør, blødt
3 æg, str. M/L
100 g ren rå marcipan
225 g FINAX hvedemel
3 stk. bagepulver
3 æbler, revet i dejen
2 æbler, til toppen
2 spsk lyst rørsukker
2 tsk kanel

Kryddercreme

300 g flormelis
210 g smør, blødt
340 g neutral flødeost
1,5 tsk vaniljesukker
1 tsk stødt kanel
1/2 tsk stødt kardemomme
1/2 stødt ingefær

I øvrigt

lidt guldstøv
spiselige blomster

Fremgangsmåde Udskriv

1
Bradepandekage med æble

Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og giv hvert æg lidt røre tid. Riv marcipan og vend den i dejen. Sigt hvedemel og bagepulver, og vend det i dejen. Riv æblerne (tre) med skræl ned i dejen, og vend det sammen. Hæld dejen op i en bradepande (22 x 28 cm) beklædt med bagepapir i bunden. Skær de to-tre æbler i små skriver og Kom dem op i en skål. Bland 2 spsk sukker og kanel, og drys hen over æblerne. Placer dem på kagens top. Bag æblekagen ved 175 grader i 40 minutter. Den skal være færdig bagt i midten, så tjek inden du tager den ud af ovnen. Lad kagen køle af i formen inden den frigøres og placeres på et kagefad.

2
Kryddercreme

Pisk smør og flormelis lyst og luftigt. Tilsæt flødeost, vaniljesukker og krydder, og pisk kun lige akkurat til den er ensartet – ellers piskes flødeosten “i stykker” og cremen vil blive lind. Hæld cremen op i en sprøjteposen med en stjernetylle. Lav et flot gitter af cremen på kagens top eller afsæt en masse fine små toppe.

3
I øvrigt

Dekorere med lidt guldstøv og spiselige blomster.

Bradepandekage med Finax

Æblesæsonen for danske æbler er ved at synge på sidste vers, og det skal udnyttes! Jeg har udviklet en bradepandekage med æble og kryddercreme, cremen kan undlades, også har du en virkelig nem og god kage. Men jeg synes ikke en bradepandekage skal tages ned, men derimod løftes. Du kan vælge “bare” at smøre kryddercremen ud over kagen eller sprøjte den flot op, som jeg har gjort. Pludselig får en ellers så klassisk bradepandekage nyt look – I like! 🙂

De sidste danske æbler skal bruges og nydes inden foråret åbner op for rabarber og massevis af danske bær, derfor vil jeg her i marts måned sætte fokus på ÆBLER og lave nogle forskellige opskrifter, hvor æble spiller hovedrollen.

Denne velsmagende kage med æble og kryddercreme egner sig virkelig godt til børnehaven, klassen eller på turen. Dejligt med nogle nemme kager.

Opskriften kan naturligvis også findes hos Finax, som opskriften er udviklet til.

Opskriften er udviklet til og betalt af Finax

Skærmbillede 2017-03-07 kl. 14.31.01

Skærmbillede 2017-03-07 kl. 14.31.36Skærmbillede 2017-03-07 kl. 14.31.48

GemGem