Lakridstrøffel med havtorn // KAGEMAGI

Havtorn trøffel lakridstrøffelSå blev det onsdag og et nyt afsnit af KAGEMAGI bliver skudt igang! Vi skal i tredje afsnit lave lakridstrøffel med havtorngelé. Opskriften er inspireret af Annemettes finale petit four fra Den store bagedyst, sæson 2013, program 8.

Vi har udvalgt en række af vores favoritter fra Den store bagedyst, som vi hver især har medvirket i. Vi glæder os til at inspirere dig. De kager vi tryller frem igennem sæsonen tager udgangspunkt i opskrifter fra vores bog, KAGEMAGI.

Anvend rabatkoden KAGE200 for at få bogen til tilbudspris 200kr – tilbuddet gælder t.o.m. 19/7 2017 – bestil KAGEMAGI bogen her, og du vil opleve magi i køkkenet 😉

Kagemagi (bogen) er ikke kun 40 gode opskrifter, men alle elementer er lavet sådan, at de kan kombineres på kryds og tværs, og det vil vi illustrere igennem denne sæson.

lakridstrøffel havtorngele petit four

Lakridstrøffel med havtorn

LAKRIDSTRØFFEL
175 g fløde
30 g glukosesirup
50 g hvid chokolade
2-5 stk. stjerneanis (efter ønske)
3 tsk. lakridspulver
120 g mørk chokolade, ca 56%
50 g smør (stuetemperatur)
1 smule salt

HAVTORNGELÉ
3 blade husblas
200 g havtorn
1/2 dl vand
75 g sukker

I ØVRIGT
50 g ren rå marcipan
lidt chokolade til pynt
spidelise blomster til pynt
en blomsterudstikker
tandstikker

Kog fløde, glukosesirup, stjerneanis og lakridspulver op. Lad det kun lige småsimre indtil larkidsen er opløst. Tilsæt den hvide chokolade og hæld det over den mørke grofthakkede chokolade. Rør det sammen. Brug evt en stavblender til at blende det glat. Rør smørret i i små bidder. Sæt på køl natten over.

Tilbered geléen. Læg husblas i blød. Kog havtorn, vand og sukker op. Lad det småkoge i 10 min. Blend det og sigt kernerne fra. Mål 1,5 dl af. Tilsæt husblas og rør sammen. Lad svale til det er tyktflydende.

Form kugler af trøffelmassen. Sæt en tandstik i hver kugle og sæt på frost. Når kuglerne er faste og iskolde dyppes i det geléen. Sæt dem til at dryppe af i kartofler. Gentag et par gange til geléen er orange og tyk.

Udrul lidt marcipan til 1,5 mm tykkelse. Udstik små blomster og bag dem i en halvkugleform i ca 4 min ved 200 grader. Lad dem køle af. Placer trøffelkuglerne i de små marcipanblomster og dekorer med chokolade og blomster.

Velbekomme.

lakridstrøffel havtornsgele havtorn

 

 

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (2)
  1. Måske en lille formuleringsfejl? Der står “Sæt dem til at dryppe af i kartofler”. Det kan også være jeg bare har misforstået opskriften fuldstændig:-)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram