Brombærtærte med mandel crumble // Efterårstærte med brombær

brombærtærte brombær tærte mandel crumbleVelkommen efterår, og velkommen brombær. Brombærtærte med mandel crumble lavet med lækkert mel fra Finax. Det vælter frem med brombær lige nu, og det skal udnyttes med en lækker brombærtærte. En vaske ægte klassiker til eftermiddags theen eller kaffen.

En nem og velsmagende tærte med et lille tvist af mandel crumble. Efteråret er hermed skudt igang i samarbejde med FINAX. Inden længe kommer der nye spændende nyheder fra FINAX, men jeg har valgt at bruge deres mest klassiske og brugte mel, nemlig Dansk økologisk hvedemel fra danske landmænd. Med hånden på hjertet holder jeg meget at FINAX’s mel, jeg synes kvaliteten er i top og dejligt nemt at arbejde med.

Hvad man ikke gør for det rigtige billede 😉

Jeg elsker efteråret, når det kommer til frugter og bær – det er det vildeste tag-selv-bord. Brombær, æbler og blommer er dog dem vi oftes støder på, og derfor skyder jeg efteråret igang med denne brombærtærte.

Brombærtærte med mandel crumble

til ca. 6-8 personer

MØRDEJ
150 g FINAX, økologisk hvedemel
60 g flormelis
75 g blødt smør
2 æggeblommer

Smuldr hvedemel, flormelis og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time. Udrul dejen på et let drysset melbord i en 2-3 mm. tykkelse. Kom dejen op i en tærteform (22 cm i diameter). For bunden af tærtedejen med bagepapir og fyld bønner eller linser i. Blindbag tærten i 10 min ved 210 grader (190 grader varmluft). Lad tærte køle lidt af og fjern bagepapir med bønner eller linser.

BROMBÆRFYLD
300 g friske brombær
50 g lyst rørsukker
1 tsk vaniljesukker
1 spsk maizena

Rør alle ingredienser sammen i en skål og lad det trække imens mørdejen ligger på køl. Mos herefter brombærrene med en gaffel. Hæld brombærrfyldet op i den bagte tærteform.

MANDEL CRUMBLE
75 g mandelmel
100 g FINAX Kagemel
100 g smør, blødt
75 g rå marcipan

Ælt det hele godt sammen. Smuldr dejen udover brombærfyldet. Bag tærten færdig i 30-35 min. Ved 200 grader (180 grader varmluft).

Server gerne tærterne med lidt creme fraiche eller vaniljeis.

I skal ikke snydes for lidt sjove BAGOM billeder. Velbekommen.

GemGem

DEL
VISSKJUL Kommentarer (5)
  1. Vi har verdens nok største brombærbusk indhavene med masser af torne og de største, sødeste bær, så jeg er altid på jagt efter nye brombæropskrifter! Namme nam!

  2. Har lige læst din opskrift igennem. Jeg undre mig over hvad kagemel er? Er noget finax har som hedder kagemel og kan man bruge andet istedet.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.

Instagram