Tærte med figenmarmelade, figencreme og portvinsmazarin

figentærte figencreme figenmarmelade mørdej tærteTærte med figenmarmelade, figencreme og portvinsmazarin – ALT jeg elsker! Figenerne er i sæson lige nu, og jeg fald over en vanvittig god figenmarmelade, og handlede straks ind til denne lækre tærte.

Jeg har en stor ærlighed til portvin! figener og portvin klæder hinanden helt vildt godt! Jeg tror faktisk slet ikke jeg havde tænkt denne tærte til ende, men var bare vildt inspireret af smagene og ud kom en helt fortryllende lækker tærte med en sprød vaniljemørdej, en saftig portvinsmazarin, god figenmarmelade og en silkeblød figencreme.

Lige til årstiden! Nu vi snakker årstid – husk det altid kan købe en signeret udgave af min bog TID TIL KAGE på min webshop.

TÆRTE MED FIGENMARMELADE, FIGENCREME OG PORTVINSMAZARIN

til 8 personer

VANILJEMØRDEJ
150 g hvedemel
60 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
75 g blødt smør
2 æggeblommer

Smuldr hvedemel, flormelis, vaniljesukker og blødt smør til det minder om brødkrummer. Saml dejen hurtigt med æggeblommerne. Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time.

FIGENCREME
20 g maizena majsstivelse
2 æggeblommer
2 dl sødmælk
2 spsk lyst rørsukker
2 spsk god figenmarmelade

Rør maizenaen ud i æggeblommerne og tilsæt 2 spsk mælk og sukkeret til blandingen. Rør det godt sammen til det er jævnt. Kom resten af mælken op i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Tilsæt æggeblandingen i en jævn stråle imens du pisker konstant i gryden. Varm nu cremen op til den slår bobler og tykner godt, alt imens du hele tiden pisker. Tag gryden af varme. Sæt cremen i køleskab til den er helt kold. (fortsættes under iøvrigt)

PORTVINSMAZARINFYLD
100 g ren rå marcipan
100 g lyst rørsukker
100 g blødt smør
2 æg, str. M
2 spsk portvin

Ælt rå marcipan, rørsukker og smør godt sammen, gerne med hænderne – ingen marcipanklumper. Rør æggene i massen og rør herefter portvin i massen til den er homogen.

SAMLING: Ælt mørdejen kort sammen og udrul herefter delen på et let drysset mel bord i 2-3 mm tykkelse. Kom dejen op i tærteformen (alle forme kan anvendes – jeg brugte en tærtering) og fjern overskydende dej ved hjælp af en skrap kniv. Kom mazarinfyldet op i den ubagte tærte, og bag tærten ved 190 grader varmluft i ca. ca. 20-25 min. Lad tærten køle helt af i formen.

IØVRIGT
3 spsk god figenmarmelade
1 frisk figen
spiselige blomster
karamel/chokoladekugler
guldstøv

Når tærten er kold smøres figenmarmelade ud over den bagte mazarinmasse. Pisk den kolde creme lind og glat sammen med 2 spsk figenmarmelade. Sigt hele creme igennem en sigte, så de større stykker figen ikke kommer med i cremen. Kom herefter figencreme på sprøjtepose og med en lille rund glat tylle. Sprøjt en spiral af figencreme på tærten. Dekorer med friske figen både, karamel/chokoladekugler, guldstøv og spiselige blomster.

DEL
VISSKJUL Kommentarer (4)
  1. Øj. Hvor ser den tærte god ud. ?Den må jeg prøve. Men hvor køber man figenmarmelade, det synes jeg aldrig jeg har set:
    Tak for god inspiration og gode opskrifter.
    Hilsen Laila

  2. Tak for en skøn blog med fantastiske opskrifter! Og tillykke med brylluppet. ?

    Jeg tænkte på, hvornår bliver de sidste to opskrifter fra dit fotoshoot med Sara Jessen lagt op? De ser nemlig mega lækre ud! ?

    Mange hilsner
    Christel

  3. Hej Ditte.
    Kan man bruge andet end portvin…hvis man ikke lige har det? Og tror du at det ville virke med et tyndt lag karameliseret hvid chokolade i også? Og evt. Som pynt.
    Hvis man laver dem som mini tærter…hvor mange tror du opskriften gælder… (Max 4cm diameter)

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.