Årets påskebord med pasteller, blomster og vigtigst – kager!
17. marts 2022

Årets påskebord med pasteller, blomster og vigtigst – kager!

Er du klar til påskens arrangementer? Måske du skal have familien på besøg til middag eller påskeæg. Eller måske du skal have unger til æggejagt i haven?

Jeg glæder mig til en dejlig påske sammen med mine unger og familien.

Årets påskebord

Jeg har allerede gjort mig tanker om årets påskebord – I ved hvor meget jeg går op i at dække et smukt bord!

Feminint påskebord i rosa og gul

Her er mit bud på et påskebord med pasteller og rosa nuancer. Jeg har dækket bordet med By Ditte Julie stel og lyserøde stofservietter. Derudover har jeg faktisk blot pyntet med smukke blomster – det behøver ikke være mere fancy end det. Et nemt bord som kan dækkes med dét du alligevel har derhjemme og nogle enkelte blomster. Men alligevel er det jo super smukt og fint!

Kagen der også pynter på påskebordet er denne Påskemoussekage med hvid chokolade og passionsfrugt.