9. december 2015
Cheesecake – Ris a la mande kage
8 personer
Ingredienser
Marcipanbund
100 g smør
100 g lyst rørsukker
1 vaniljestang
2 æg
250 g rå marcipan
50 g hvedemel
Cheesecremen
3 bl. husblas
300 g flødeost, naturel
1 dl cremefraiche 18 %
95 g flormelis
1 god vaniljestang
½ øko citron, skal og saft
3 dl fløde
50 g mandelsplitter
Kirsebærgelé
2,5 blade husblas
1,5 dl god kirsebærsauce
0,5 dl vand
Herudover
ca. 20 amorane kirsebær til pynt
lidt mandelsplitter til pynt
Sølv dust fra Mill & Mortar
Fremgangsmåde Udskriv
Marcipanbund
Smør, sukker og vanilje piskes sammen, og æggene tilsættes et af gangen. Det skal piskes godt og luftigt. Riv marcipan og tilsæt den sammen med melet. Pisk til en ensartethed masse. Kom massen i en springform ca. 16 ca. i diameter bag til lyse brun ved 180 grader ca. 10-20 minutter. Køl bunden helt af inden du placere en stykke kageplastik langs kanten.
Cheesecremen
Læg husblas i blød. Rør flødeost, cremefraiche, flormelis, vanilje og citronskal sammen. Citronsaften kommes i en skål, som tåler varme, og varm det i microovnen. Knug husblas fri for vand og smelt det i den varme citronsaft. kom citronsaften op i flødeosteblandingen, og rør hurtigt rundt. Pisk fløden til flødeskum og vend det i flødeosteblandingen. Til sidst vendes mandelsplitterne i cheesecremen. Hæld massen over marcipanbunden og glat overfladen jævn. Stil den på frost i ca. 2 timer (eller natten over).
Kirsebærgelé
Læg husblas i blød i koldt vand indtil brug. Varm kirsebærsauce og vand op i en gryde, og smelt den udblødte husblas heri. Lad det svale på køkkenbordet, indtil den er lillefinger varm, og hæld den forsigtigt over chessecaken. Tilbage på køl i ca. 1 time.
Herudover
Befri cheesecaken fra springform og kageplastik, og placer den på et fad. Pynt med amorane kirsebær, mandelsplitter og sølv dust.