Cheesecake – Ris a la mande kage
9. december 2015

Cheesecake – Ris a la mande kage

8 personer

Ingredienser

Marcipanbund

100 g smør
100 g lyst rørsukker
1 vaniljestang
2 æg str. M/L
250 g ren rå marcipan
50 g hvedemel

Ostemasse

3 bl. husblas
300 g flødeost, naturel
1 dl cremefraiche 18 %
95 g flormelis
1 god vaniljestang
½ øko citron, skal og saft
3 dl piskefløde
50 g mandelsplitter

Kirsebærgelé

2,5 blade husblas
1,5 dl god kirsebærsauce
0,5 dl vand

Herudover

ca. 20 amorane kirsebær til pynt
lidt mandelsplitter til pynt
Sølvstøv

Fremgangsmåde Udskriv

1
Marcipanbund

Smør, sukker og vanilje piskes sammen, og æggene tilsættes et af gangen. Det skal piskes godt og luftigt. Riv marcipan og tilsæt den sammen med melet. Pisk til en ensartethed masse. Kom massen i en justerbar kagering ca. 16 cm i diameter. Bag til den er lysebrun ved 180 grader varmluft i 10-20 minutter. Køl bunden helt af inden du placerer et stykke kageplast langs kanten.

2
Ostemase

Læg husblas i blød. Rør flødeost, cremefraiche, flormelis, vanilje og citronskal sammen. Citronsaften varmes i microovnen. Knug husblas fri for vand og smelt det i den varme citronsaft. Kom citronsaften op i flødeosteblandingen, og rør hurtigt rundt. Pisk fløden til flødeskum og vend det i flødeosteblandingen. Til sidst vendes mandelsplitterne i cheesecremen. Hæld massen over marcipanbunden og glat overfladen jævn. Stil den på frost i ca. 2 timer (eller natten over).

3
Kirsebærgelé

Læg husblas i blød i koldt vand indtil brug. Varm kirsebærsauce og vand op i en gryde, og smelt den udblødte husblas heri. Lad det svale på køkkenbordet, indtil den er lillefinger varm, og hæld den forsigtigt over chessecaken. Stil den tilbage på køl i ca. 1 time.

4
Herudover

Befri cheesecaken fra kagering og kageplast, og placer den på et fad. Pynt med amorane kirsebær, mandelsplitter og sølv støv.

Ris a la mande kage – GLÆDELIG 10 december !!!

Jul uden “ris a la mande” er ikke en rigtig jul – det er blevet meget populært at mixe ris a la mande i/om til en kage, meget forståeligt, for det smager bare GODT!!! Jeg har lavet en lidt anerledes cheesecake som ris a la mande kage 🙂

cheesecake_risalamande_2
cheesecake_risalamande_3

GemGem

GemGem