Chokolademousse med brændt chokolade og crumble
18. september 2017

Chokolademousse med brændt chokolade og crumble

6-10 personer

Ingredienser

BRÆNDT MÆLKECHOKOLADE

150 g god mælkechokolade

MÆLKECHOKOLADEMOUSSE

3 blade husblas
150 g god mælkechokolade
2 past. æggeblommer
50 g lyst rørsukker
5 dl piskefløde

NØDDE CRUMBLE

70 g hasselnødder
55 g smør, blødt
50 g brun farin
80 g hvedemel
20 g kakao
1 g havsalt, knust

Fremgangsmåde Udskriv

1
BRÆNDT MÆLKECHOKOLADE

Hak chokoladen groft, og kom chokoladen op på en pande. Smelt chokoladen med middelvarme. Rør hele tiden i chokoladen. Det skal samle sig, og “brændes af” uden at brænde på. Smør chokoladen ud på et stykke bagepapir og læg det på køl.

2
MÆLKECHOKOLADEMOUSSE

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand i 10 minutter. Hak den brændte chokoladen fint, og smelt det over et vandbad – chokoladen må ikke blive for varm. Pisk æggeblommer og sukker til en lys og cremet æggesnaps. Vend forsigtigt den smeltede chokolade i æggesnapsen. Pisk fløden til en let flødeskum. Smelt husblassen over vandbad eller i microbølgeovnen og vend det sammen med 2 spsk flødeskum. Vend det herefter i chokoladeblandingen sammen med resten af flødeskummet. Hæld chokolademoussen på sprøjtepose. Fordel moussen i nogle glas eller skåle, og stil på køl i mindst 2 timer eller gerne natten over.

3
NØDDE CRUMBLE

Rist hasselnødderne af i ovnen i 10 minutter ved 180 grader varmluft. Smuldr smør, farin, mel, kakao og salt sammen og kom det ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bages ved 160 grader i 20-30 minutter – afhænger af din ovn. Lad crumblen køle helt af og hak herefternødderne fint og vend det sammen. Fordel lidt cumble udover chokolademoussen.

Chokolademousse med brændt chokolade og crumble

Der blev produceret mange chokolademousse med brændt chokolade og crumble da min dygtige og yndlings Lars Jon åbnede sin nye butik – Florist Lars Jon, Flower studio – I kan læse hans nyhedsbrev her, og ikke mindst tilmelde jer hans blomsterskole og foredrag.

Som I måske ved er Lars jon en af mine dejlige venner, som jeg holder umådelig meget af, men jeg er også dybt fascineret af hans evner og håndværk!

Jeg lavede det smukkeste kagebord til Lars’ åbnings reception, og opskriften er der blevet råbt efter, og den er hermed skrevet.

I kan også se de smukke billeder fra åbningsfesten.

GemGem

GemGem