Chokolader med saltet chokoladekaramel
16. marts 2016

Chokolader med saltet chokoladekaramel

Ingredienser

Saltet chokoladekaramel

1 dåse chokolade kondenseret mælk
1 nip salt

Chokoladeskaller

250 g god mørk chokolade 60-70 % (til skaller)
150 g god mørk chokolade 60-70 % (til lukning)

Fremgangsmåde Udskriv

1
Saltet chokoladekaramel

Kog dåse i en gryde i min. 3 timer under låg. Dåsen skal konstant være dækket af vand. Når dåsen har kogt færdig stilles den på køl. Rør 3 spsk. af chokoladekaramellen og lidt salt sammen i en skål. Kom det op i en sprøjtepose.

2
Chokoladeskaller

Temperer chokoladen – jeg gør det i mikrobølgeovnen. Vær omhyggelig, tjek til den hvert 10-15 sekunder. Rør godt i chokoladen inden du giver den mere varme. Chokoladen må ikke overstige 33 grader. Hvis den gør – er det forfra. Når chokoladen er tempereret hældes den i formen (jeg brugte en form med små påskeæg). Bank formen mod bordpladen og drej den lidt rundt, så chokoladen kommer helt ud til kanterne. Vend herefter formen på hoved og bank overskydende chokolade ud af formen på et stykke bagepapir. Skrab overfladen for overskydende chokolade med en paletkniv. Stil chokoladen på køl i 20 minutter. Fyld dem herefter med chokoladekaramel – der skal være ca. 2 mm. fra kanten, som fyldes med tempereret chokolade (de 150 g)

(Gem den overskydende chokolade – det kan altid genbruges)

3
I øvrigt

Valnøddekarant

Tips

Temperering af chokolade har efterhånden fået ry for at være lidt af en hård nød at knække, men det behøver slet ikke at være så stor en udfordring at lykkes med tempereringen af chokolade. Se min guide, hvor jeg holder dig i hånden hele vejen igennem.

Fyldte chokolader med saltet chokoladekaramel

Påsken nærmere sig, og i den forbindelse skal dåserne fyldes op med lidt chokolader. Jeg har derfor lavede disse lækre og påskeinspireret fyldte chokolader med saltet chokoladekaramel og de smager altså bare godt, hvis jeg selv skulle sige det!

Hop i køkkenet i påskedagene og hyg dig med at lav disse fyldte chokolade. Og lad dig endelig ikke skræmme af chokoladetempereringen. Det behøver slet ikke at være så stor en udfordring at lykkes med tempereringen af chokolade, det kræver blot tålmodighed og en dybdegående guide. Se evt min how to video, hvor guider dig hele vejen igennem.

GemGem